Laborant eller akademiker til PCR laboratorium

  • 6600 Vejen, Danmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

I Covid-19 spildevandsafdelingen undersøger vi spildevand for SARS-CoV-2. Det inkluderer RNA ekstraktion, qPCR analyse og databehandling.

Har du en naturvidenskabelig videregående uddannelse med interesse for laboratoriet? Eller er du erfaren laborant, der søger flere udfordringer? Kunne du tænke dig at arbejde med banebrydende nye test af Covid-19 og dermed arbejde for vore alles sundhed? Så er det dig, vi leder efter! 

Jobbeskrivelse

I vores afdelingen for Covid-19 spildevand udvider vi vores SARS-CoV-2 laboratorium og søger en kvalitetsbevidst og engageret kollega til vores PCR laboratorium, hvor kvalitet og effektivitet er i højsæde.

Du vil komme til arbejde selvstændigt, sparre med vores udviklingsteam og få forståelse for analyseprocessen fra start til slut. Dine primære arbejdsopgaver vil således omhandle:

  • Virusfælding
  • RNA ekstraktion
  • qPCR opsæt
  • Databehandling af resultater og overførsel af data til vores LIMS-system
  • Øvrigt forefaldende laboratoriearbejde

Vi tilbyder
Et fagligt spændende og udfordrende job, i en virksomhed hvor et godt arbejdsklima er højt prioriteret.  Du får dygtige, velkvalificerede kolleger og bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier. Der vil være en grundig oplæring i opgaverne.

Kvalifikationer

Faglige kompetencer

  • Du er erfaren laborant eller akademiker inden for molekylærbiolog, mikrobiolog eller lignende. Det vigtigste er din interesse for arbejde i laboratoriet.
  • Du har erfaring med PCR
  • Du har erfaring med databehandling af resultater fra PCR analyser
  • Du har erfaring med Excel
  • Du taler og skriver dansk

Personlige kompetencer

  • Du er omhyggelig, systematisk og stiller høje krav til kvalitet
  • Du trives med til tider rutinepræget arbejde
  • Du er stabil, positiv og udviser gode samarbejdsevner
  • Du er selvstændig og engageret

Yderligere informationer

Arbejdstiden:
Det er en fuldtidsstilling, hvor dine 37 timer placeres i tidsrummet 07-17 mandag-lørdag. Du vil komme til at arbejde ca. hver anden lørdag.

Arbejdssted:
Ladelundvej 85, DK-6600 Vejen

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Yderligere informationer:
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ditte Møller Ejegod på [email protected]

Ansøgning
Du skal søge online, det er den eneste måde. Ansøgninger sendt pr. mail accepteres ikke.

Send dit CV og ansøgning ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. 

Mere om Eurofins
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 55.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik