HR Konsulent

  • 8464 Galten, Danmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Vil du være vores nye HR Konsulent og være med til, at støtte op omkring vores forretning gennem rekruttering, ledersparring og HR projekter?

HR teamet i Eurofins Danmark består af seks medarbejdere, en studentermedhjælper og en HR praktikant, som er fordelt på forskellige sites i Danmark. Vi arbejder med rekruttering, lederrådgivning, udviklingsinitiativer, organisationsudvikling, forandringsledelse og trivsel.
I Eurofins Danmark er vi 1100 medarbejdere, som er fordelt på syv forskellige sites. Eurofins arbejder på at skabe en sikker verden, ved at lave test og analyser på alt lige fra fødevarer og medicinal produkter til bygningsmaterialer, jordprøver og selve miljøet. Det er her HR spiller en vigtig rolle i at tiltrække og støtte i, at fastholde de bedste medarbejdere.

Jobbeskrivelse

Du vil indgå i vores HR team og have base på vores tre sites i Midt- og Nordjylland (Galten, Skejby og Aabybro). Rekruttering vil være en vigtig opgave i stillingen, hvorfor det er vigtigt, at du brænder for dette område. Derudover, vil du også skulle rådgive og træne ledere i HR politikker og -processer, gennemføre trivselundersøgelser og deltage ved fastholdelsessamtaler/omsorgssamtaler/fratrædelsessamtaler.

Vi arbejder altid på at styrke HR funktionen og skabe mere værdi for organisationen. Du vil derfor også bidrage til og lede forskellige HR projekter og initiativer på tværs af divisionerne i Danmark.

Du vil have en stor kontaktflade med dine HR kolleger på de andre sites i Danmark, i forbindelse med sparring og samarbejde omkring HR projekter.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi stræber efter kontinuerlig udvikling og at spille hinanden gode, og du vil blive en del af team, hvor fokus er på vidensdeling og udvikling. Vi værdsætter din personlige udvikling og kender til vigtigheden af dette, og du vil derfor få tildelt meget ansvar lige fra starten.

Kvalifikationer

Du har en relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og gerne suppleret med 1-3 års erfaring fra en lignende stilling i en større virksomhed. Det er en fordel, hvis du har erfaring med rekruttering med forskellige faggrupper og uddannelsesniveauer og er DISC-certificeret. Derudover, ser vi gerne at du tidligere har arbejdet med facilitering af HR-processer, kompetenceudvikling og trivsel.

Du vil have en stor kontaktflade i organisationen og være ledernes primære sparringspartner på vores sites i Midt- og Nordjylland. Det er derfor vigtigt, at du er god til at opbygge relationer, fortrolighed og respekt. Derudover, er du en god kommunikator der udviser positiv gennemslagskraft, både på dansk og engelsk.
Du formår at koordinere dit arbejde med en struktureret tilgang og sikrer at nå i mål med dine opgaver til aftalt deadline.

Yderligere informationer

Arbejdssted:
Du vil være tilknyttet vores sites i Midt- & Nordjylland herunder Galten, Aabybro og Skejby. Det er derfor vigtigt, at du trives med at være på flere forskellige lokationer i løbet af en uge. Vægten vil være 2 dage i Aabybro og 3 dage i Galten (Århus). Du vil være i Vejen på vores største site cirka en gang om måneden og i Skejby et par gange i løbet af en måned. Du vil dagligt være i dialog med dine HR kolleger på TEAMS eller telefon.

Interesseret?
Kan du se dig selv være med til at styrke organisationen gennem rekruttering og effektiv facilitering af HR processer? Så  send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer hurtigst muligt ved at klikke på "Jeg er interesseret". Ansættelsesstart er snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Director Marianne Elsborg Ibsen på [email protected]

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 55.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik