Selvstændig og fleksibel prøveudtager til udtagning af drikkevandsprøver

  • 2610 Rødovre, Danmark
  • Medarbejdere kan arbejde uden for kontoret
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø A/S
Vi tilbyder en komplet løsning til vores kunder fra professionel prøveudtagning til et bredt udvalg af akkrediterede og tilpassede laboratorieydelser. Vi hjælper vores kunder med at overholde lovgivning, passe på miljøet og fremme bæredygtighed.

Har du lyst til at være en del af en spændende virksomhed, hvor du vil være ansvarlig for kvalitetsorienteret udtagning af drikkevandsprøver? Så er denne stilling måske noget for dig.

Jobbeskrivelse

Du vil blive tilknyttet vores depot i Rødovre. Arbejdet omfatter hovedsageligt udtagning af prøver på drikkevand, bassinvand og tandlægeunits. I forbindelse med prøvetagningerne gennemføres en række målinger med feltudstyr. Det er derfor yderst vigtigt for os, at du er kvalitetsbevidst og har en naturlig interesse for at sætte dig ind i kvalitetsdokumenter og følger dem.

Opgaverne planlægges centralt af logistikafdelingen, og kommunikeres ud online via udstyr i bilen, som også benyttes til registrering af feltdata. Det er vigtigt, at du trives med forandringer i planer, er god til at bevare roen i travle perioder og udviser fleksibilitet ift. arbejdstid, hvis vi får hasteprøver eller lignende.

Jobbet er meget selvstændigt idet du kører alene rundt fra site til site og udtager prøver. Det er derfor essentielt, at du trives med dette. Du vil have en del kundekontakt, vi forventer derfor, at du som person er serviceorienteret og professionel.  Du vil også have kollegaer, som er tilknyttet kontoret, samt have sparring med logistikgruppen og teamlederen.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Du er uddannet laborant, miljøteknolog eller miljøtekniker. Eller du har en håndværksmæssig baggrund og interesse for feltarbejde. Det betyder ikke så meget, om du er nyuddannet eller har et par års erfaring.
  • Du er miljø- og kvalitetsbevidst
  • Du er indstillet på at yde vores kunder en fantastisk service
  • Hvis du har teknisk snilde, vil det være en fordel
  • Du kan tale og skrive dansk og har et IT-kendskab på brugerniveau
  • Hvis du har erfaring inden for prøveudtagning af drikkevand, vil det være en fordel

 Personlige kvalifikationer

  • Du er fleksibel og indstillet på, at der kan komme ændringer i forhold til den planlagte arbejdsdag og arbejdstid
  • Du er vant til at færdes i bil, og har kørekort B
  • Du er i god fysisk form, da prøvetagninger kan foregå på udfordrende lokaliteter
  • Du trives i et selvstændig job og behøver ikke nødvendigvis at møde dine kollegaer på daglig basis
  • Derudover er det en fordel, hvis du bor i Københavnsområdet

Yderligere informationer

Arbejdstid
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres på hverdage i tidsrummet kl. 06.00 til 18.00. Der kan forekomme lange arbejdsdage, hvis der er hasteprøver. Der kan ligeledes forekomme arbejde i nogle weekender.

Arbejdssted
Det er en fordel, hvis du bor i Storkøbenhavn, da du som prøveudtager primært vil køre her. Du vil derudover også køre i det meste af Sjælland. Som prøveudtager tilknyttes du depotet i Rødovre.

Tiltrædelse
Snarest muligt.  

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.

Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer ved at klikke på "Jeg er interesseret".  Ansøgninger modtaget via mail accepteres ikke. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teamleder Perry B Hansen via mail [email protected]

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 55.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik