Kunderådgiver med naturvidenskabelig baggrund

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne. 

Til vores kundecenter i spildevandsafdelingen søger vi en medarbejder, som har lyst til at bidrage til verdensklasse kundepleje og -rådgivning. Trives du med en tempofyldt hverdag, hvor du både skal trække på dine naturvidenskabelig kompetencer og samtidigt kunne levere dygtig kundesupport med et smil? Så læs videre her!

Jobbeskrivelse

Sammen med 6 kollegaer vil du få en hverdag i kundecenteret for spildevand, hvor du kommer til at agere bindeled mellem kunderne og laboratoriet. Du vil modtage henvendelser fra kunder, hvor din primære opgave er at rådgive og vejlede om bl.a. svar på analyser o.l. Det er en bred faglig palette, som vi beskæftiger os inden for og du vil modtage grundig oplæring. Dog er det vigtigt at din naturvidenskabelig værktøjskasse er i orden.

Din dagligdag består af at være kontaktpunkt imellem laboratoriet og vores kunder. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Modtagelse og besvarelse af kundeforespørgsler på telefon og mail
  • Rådgivning og vejledning af kunder
  • Betjening af danske og udenlandske søsterselskaber
  • Ordrebehandling
  • Opfølgning på leveringstider
  • Håndtering af kundereklamationer

Derudover kan opgaverne også bestå af optimering af arbejdsprocesser og målrettede aktiviteter for at understøtte en god kundeoplevelse

Hvad kan vi tilbyde?

Du vil få en hverdag, med mulighed for stor faglig og personlig udvikling. Vi er et dynamisk team med forskellige baggrunde. Selvom vi har travlt, har vi stadig tid til at være gode kollegaer, der byder ind med vidensdeling, samarbejde og diskussioner af komplekse opgaver. Det er ved en fælles indsats, at vi løfter kvalitetsniveauet i supporten af vores kunder.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Du har en videregående naturvidenskabelig uddannelse som kemiker eller lignende
  • Du har nogle års erfaring på arbejdsmarkedet. Er du nyuddannet, så er erfaring fra job under studiet også relevant
  • Du har gode IT-kundskaber og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer
  • Du taler og skriver dansk og engelsk
  • Erfaring med kundesupport eller kundeservice er en fordel

Personlige kompetencer

  • Du er lærenem, videbegærlig og god til at sætte dig ind i nyt stof
  • Du er serviceminded, forstår at sætte kunden i fokus og leverer service med et smil
  • Du er struktureret, systematisk og detaljeorienteret
  • Du trives i en hverdag med tempo, hvor effektivitet og kvalitetsbevidsthed vægtes højt
  • Du kan bevare overblikket, selv i travle perioder og sørger altid for at få fulgt opgaverne til døren

Yderligere informationer

Arbejdstid:
37 timer som typisk placeres i hverdagene i tidrummet 8-16.

Tiltrædelse:
Snarest muligt


Yderligere information:
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager Susanne Kamp Nielsen på tlf. 24 41 09 05 eller [email protected].

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. Så send din ansøgning afsted hurtigst muligt. 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik