Træt af pasta med ketchup? Skal dit næste bogindkøb finansieres med studierelevant erfaring?

  • Deltid

Firmabeskrivelse

Eurofins gør en forskel – vil du være med?

Eurofins Scientific er verdens største privatejede laboratoriekoncern og med vores 50.000 medarbejdere over hele verden, er vi med til at gøre en stor forskel. Vi er betroet dokumentations- og udviklingsopgaver, som vi med stor omhu udfører, for bl.a myndigheder, industrier, interesseorganisationer og private kunder.

Eurofins Miljø A/S er et af de danske selskaber og med 200 ansatte, er vi Danmarks største miljølaboratorium. Vi samarbejder med mange forskellige kundegrupper inden for miljøområdet: Forsyningsselskaber, industrien, myndigheder, kommuner, regioner, entreprenører, rådgivende ingeniører og private. Eurofins Miljø A/S arbejder på et meget højt fagligt og kvalitetsmæssigt niveau, hvilket også afspejles i de opgaver, vores kunder betror os. Vi arbejder med både rutinemæssige overvågningsopgaver og store, komplicerede metodeudviklingsprojekter.

I Eurofins Miljø A/S er vi samtidig med til at passe på miljøet – vi tager vores navn seriøst og arbejder struktureret med FN’s Verdensmål (SDG). Desuden er Eurofins Miljø A/S certificeret inden for miljø og arbejdsmiljø, og vi har stort fokus på, at passe på vores medarbejdere og miljøet.

Jobbeskrivelse

  • Vil du supplere SU’en og samtidig høste værdifuld erfaring hos verdens største udbyder af laboratorieanalyser?
  • Er du i gang med en Bachelor eller Kandidatgrad i f.eks. kemi eller bioteknologi?
  • Mangler du inspiration til dit næste studieprojekt?

 

Kvalifikationer

Har du lyst til få studierelevant erfaring med miljøfaglige opgaver?

Vi har brug for dig til at indgå i en gruppe af dygtige, ansvarsbevidste studerende, der har lyst til at tage hånd om både analyseopgaver og administrative rapporteringer i weekenden. Du vil blive en del af et hold, hvor I selv laver vagtplaner, således at arbejdet kan indpasses i et ungt weekendliv. Det vigtigste er, at der hver weekend er den bemanding, der er brug for, og det ansvar skal du sammen med dit team selv tage. Vi søger  studerende til to teams:

  • Team 1: Du kommer til at indgå i et lille team med to andre studerende, hvor du skal igangsætte mindre analyseopgaver på de prøver, der er modtaget fredag aften. Du skal kunne arbejde hver anden lørdag.
  • Team 2: Du bliver en del af et team på 6-8 studerende, og du skal sammen med dit team igangsætte mindre analyseopgaver på prøver, der bliver modtaget fredag og lørdag aften. Derudover vil der være nogle administrative rapporteringsopgaver, som udføres uafhængigt af analyseopgaverne. Teamet planlægger selv arbejdstiden som både er på hverdagsaftner og i weekender.

Det vil ikke være muligt at indgå i begge turnushold, og du må derfor gerne skrive i din ansøgning, om du foretrækker Team 1 eller Team 2.

Yderligere informationer

Hvad tilbyder Eurofins Miljø A/S?

Vi tilbyder dig et studiejob med stor indflydelse og masser af udviklingsmuligheder i en internationalt anerkendt virksomhed. Vi tilbyder projektsamarbejde for studerende, der skriver specialer, og vi har eget talentudviklingsprogram for færdiguddannede akademikere. Vi har fortsat store planer for fremtiden og ambitionen er at fastholde vores position som markedsledende, inden for laboratorieanalyser og tilhørende services. Kom med ombord i vores dagligdag, hvor fællesskabet er stort, og hvor vi naturligt bevæger os i en performancekultur med klare succeskriterier!

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Snarest muligt

Har vi fanget din interesse?

Ja? – så send din ansøgning og CV via linket ”Jeg er interesseret” her på siden.

Vi gennemfører samtaler fortløbende og går efter at besætte stillingerne hurtigst muligt.

Har du lyst til at høre mere om jobbet, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Pia Beyer Knudsen på telefon 2686 4278 eller på mailadressen [email protected]

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik