Laboratorieassistent til mikrobiologisk afdeling

  • 6600 Vejen, Danmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Hos Eurofins Steins Laboratorium A/S hjælper vi virksomheder inden for foder- og fødevare­brancherne ved at kvalitetssikre og kontrollere deres råvarer, produkter og processer. Vi er stolte af at tilbyde markedets bredeste produktsortiment, kombineret med stor ekspertise inden for de klassiske kemiske og mikrobiologiske analyser. Vi anvender også mange nye teknologier, som blandt andet kan anvendes til afdækning af fødevaresvindel og fødevareægthed.

Jobbeskrivelse

Til Eurofins Steins mikrobiologiske afdeling, som består af 65 engagerede og dygtige medarbejdere, søger vi en laboratorieassistent, som har lyst til at blive en del af et fleksibelt og dynamisk team, hvis fornemste opgave er at levere analyser af allerhøjeste kvalitet.

I afdelingen, hvor vi analyserer foder, vand og fødevarer for diverse mikrobiologiske parametre, får du en hverdag i højt tempo og mulighed for personlig og faglig udvikling. Som laboratorieassistent vil dine primære arbejdsopgaver være at forberede prøver til videre analyse. Det foregår ved, at du skal være med til at modtage, registrere, og forberede prøvemateriale. Desuden vil der skulle udføres forefaldende opgaver i laboratoriet som f.eks. udpakning af varer, sikre at forbrugsvarer er tilgængelige i laboratoriet, samt medvirke til at holde laboratoriet rent og ryddeligt.

Der vil være grundig oplæring i procedurer og metoder, så det er vigtigt, at du har gåpåmod og lyst til at lære nyt.

Trænger du til et sabbatår med gode udviklingsmuligheder, eller har du tidligere arbejdet som køkkenassistent eller kok, med håndtering af fødevarer, og trænger til nye udfordringer – Så kunne det netop være dig vi søger.

Kvalifikationer

Personlige kompetencer

  • Du har et positivt mindset og er en teamspiller
  • Du er løsningsorienteret og omstillingsparat
  • Du trives i et produktionsmiljø med højt tempo, hvor både effektivitet og kvalitetsbevidsthed vægtes højt
  • Du tager ejerskab for dine opgaver og evner at strukturere din dag, så du når i mål med opgaverne
  • Du har interesse for laboratorium og mikrobiologi
  • Du taler og skriver dansk

Da opgaverne kræver både stående og gående arbejde, er det vigtigt, at du er fysisk mobil.

Yderligere informationer

Arbejdstid
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres typisk mandag-lørdag i tidsrummet 7.00-17.00, med weekendarbejde hver 2. lørdag.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Snarest muligt

Yderligere informationer

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins mikrobiologiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte BU Manager Christian Elgård Clausen på tlf.: +45 26 86 36 30.

Ansøgning

Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og ansøgning hurtigst muligt.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik