Ambitiøs LEAN Manager søges til Eurofins Product Testing Denmark A/S

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Hos Eurofins Product Testing Denmark A/S hjælper vi en lang række industrier til at imødekomme gældende krav til produkters kvalitet og sikkerhed, hvad enten det drejer sig om lovmæssige krav, egne kvalitetskrav eller begge dele. Eurofins Product Testing Denmark A/S blev etableret i 1981 og vi har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer samt dertilhørende rådgivning.

Vores viden om forskellige materialetyper er derfor stor. Sammensætningen, brug af tilsætningsstoffer, aktive stoffer, fyldstoffer, konserveringsmidler og lignende er noget, som vi beskæftiger os med hver dag.

Laboratoriet er i en rigtig positiv udvikling og har i de seneste år oplevet en stor vækst i efterspørgslen på vores ydelser. Derfor søger vi nu en LEAN Manager som kan hjælpe os til at fortsætte denne udvikling og løfte kvaliteten af de ydelser og den service, vi leverer til vores kunder.

Jobbeskrivelse

Som Lean Manager ved Eurofins Product Testing Denmark A/S, får du til opgave at drive og udvikle LEAN- og optimeringsprojekter i hele virksomheden. Det gælder både i de operationelle processer på laboratoriet, men også de mere administrative processer i den øvrige del af vores organisation.

Med reference til den administrerende direktør skal du være med til at identificere, udvælge og lede projekter, som har til formål at løfte produktiviteten og profitabiliteten af vores arbejde samt kvaliteten af de ydelser, vi leverer til vores kunder.

For at trives og få succes i rollen er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og har en praktisk tilgang til projekterne. Du skal kunne analysere og forstå udfordringerne fra et forretningsperspektiv, men samtidig skal du også udfordre dine kolleger og finde frem til den rigtige løsning. Du forstår vigtigheden af, at værdi og indsigt opnås tæt på processen, og du er ikke bleg for at involvere dig i processerne på gulvet for at finde den rigtige løsning. Du kan lide at være med i hele projektfasen fra analyse af den nuværende tilstand, godkendelse af fremtidige mål, implementering samt ikke mindst fejring, når de opsatte mål er nået.

For den rette kandidat vil der være mulighed for at indgå i Eurofins talentudviklingsprogram.

Kvalifikationer

Som person er du inspirerende og tillidsvækkende. Du arbejder systematisk og effektivt i et højt tempo og evner at gå ned i detaljen med dine opgaver. Du er ambitiøs, har et højt energiniveau og befinder dig bedst i et omskifteligt miljø. Du har gode kommunikationsevner, mestrer både dansk og engelsk på et højt niveau, og er med til at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på engagement, samarbejde og høj arbejdsglæde.

Vi forestiller os, at du har en relevant, videregående uddannelse som produktionsingeniør eller lignende, men de personlige kompetencer vægter højst. Nogle års erfaring inden for LEAN, produktionsoptimering eller lignende er en fordel.

Yderligere informationer

Arbejdssted 
Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten, Danmark

Tiltrædelse
Snarest

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og som den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.
Du ansøger ved at klikke på "Jeg er interesseret" og uploade CV, ansøgning samt andre relevante dokumenter, senest d. 10. maj 2021. Vi afholder samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Nikolaj Røjkjær Andersen på telefon +45 2329 8519 eller på [email protected].


Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik