Naturvidenskabelig Account Manager med erfaring inden for medical devices

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins BioPharma Product Testing Denmark A/S er et verdensførende globalt kontraktlaboratorium på lægemiddelområdet, og vi servicerer den farmaceutiske industri med mikrobiologiske og kemiske analyser, proceskontrol samt rådgiver om laboratorieydelser efter GMP.

Har du evnen og drivet til at opdyrke nye markeder og kunder? Kan du proaktivt servicere vores eksisterende kunder, opsøge nye kunder og har du lyst til at tage ansvar for salgsprocessen fra start til slut – så er jobbet muligvis det helt rigtige for dig!

Jobbeskrivelse

Vi er på udkig efter en naturvidenskabelig Account Manager til at styrke vores kunde- og salgsaktiviteter særligt inden for medical devices. Som Account Manager vil du være ansvarlig for at identificere og opsøge nye potentielle kunder og projekter samt implementere aftaler. Med afsæt i din naturvidenskabelige viden skal du professionelt rådgive og vejlede nye såvel som eksisterende kunder.

Dine vigtigste opgaver vil være:

  • At skabe og udvikle relationer til kunderne gennem opsøgende salgsarbejde
  • At beskrive og gennemføre salgsprojekter
  • At implementere nye aftaler indgået med kunderne
  • At opdatere og vedligeholde diverse salgsværktøjer
  • At holde dig opdateret med den nyeste viden
  • At deltage i messer og på konferencer

Du vil blive en del af vores ambitiøse Sales and Business Development afdeling med Account Managers og Sales Professionels som til dagligt arbejder med professionel og effektiv salg, forretningsudvikling og kundesupport af højeste kvalitet.   

Vi tilbyder
Du vil få et interessant job med gode personlige udviklingsmuligheder blandt dygtige og dedikerede kolleger. Du får en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø med tempo og godt humør, en uformel og ordentlig omgangstone, i en hverdag med fokus på effektivitet og god kundeservice.

Du er med til at påvirke din egen hverdag og bliver en meget vigtig del af vores velfungerende team. Vi vil naturligvis sørge for, at du bliver sat ind i opgaverne og vores forretning, så du er klædt på til at varetage opgaverne professionelt.

Kvalifikationer

Du har et naturligt gåpåmod, er fleksibel, udadvendt og arbejder målrettet med projekter. Du befinder dig godt i samspillet med kunderne, ude og hjemme, og yder et højt serviceniveau, såvel internt i organisationen som eksternt hos kunderne. Du har en forretningsmæssig økonomisk forståelse. Det er vigtigt, at du formår at bevare overblikket og trives med et højt energi- og aktivitetsniveau.

Vi ligger derudover vægt på:

  • Du har en naturvidenskabelig baggrund og uddannelse
  • Du har mindst to års erfaring fra eks. et laboratorium eller en farmaceutisk virksomhed og gerne salgserfaring
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab med medical devices og GMP
  • Du har flair for IT og informationssystemer
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner, både i skrift og tale på dansk og engelsk

Yderligere informationer

Arbejdssted
Ørnebjergvej 1, 2600 Glostrup

Tiltrædelse
Snarest muligt

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning samt andre relevante bilag på pdf. senest d. 28. marts 2021 ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Michael Timm 26 86 41 29 i tidsrummet 9-16 mandag til fredag.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

Vi ser frem til at høre fra dig! 


Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik