Sales Executive til Eurofins nye Safer@Work division

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins SAFER@WORK™ programmet er udviklet til at hjælpe virksomheder med, at udarbejde avancerede risikostyringsprotokoller og bidrager til at reducere indvirkning af COVID-19 på arbejdspladsen.

Eurofins SAFER@WORK™ programmet kombinerer test af overflader og spildevand, med risikobaserede kliniske analyser, samt relevant rådgivning, kontrol- og sikringsydelser, til at vurdere og fokusere på de områder hvor tilstedeværelse af virus er mest sandsynligt.  Denne tilgang reducerer omkostningerne og understøtter myndighederne i at allokere ressourcer til humane COVID-19 test, der hvor det er mest påkrævet.

Jobbeskrivelse

Til vores Safer@Work division I Danmark, søger vi en erfaren Sales Executive til at supportere udviklingen af vores nye division der blandt andet omfatter en betydelig COVID-19 kundedatabase.  

Som Sales Executive vil du være med til at opdyrke, udvikle og vedligeholde nye kundegrupper. Dine hovedopgaver vil være at identificere og styrke kundeporteføljen gennem relationsopbygning. Denne ydelse er relevant for virksomheder i alle brancher, så der er et stort potentiale for udvikling af dette forretningsområde.

Din dagligdag kommer til at bestå af on-line kundekontakt via telefon og mail og ved besøg fysisk når det igen bliver muligt. I salgsprocessen skal der beskrives projekter, udarbejdes tilbud og afsluttes og implementeres samhandelsaftaler ofte i samarbejde med øvrige Eurofins selskaber. Du kan professionelt vejlede og rådgive, såvel nye som gamle, private som offentlige kunder med dit høje serviceniveau. Du kommer til at få en stor samarbejdsflade med andre danske Eurofins selskaber og med andre internationale Eurofins Safer@Work medarbejdere i især Norden.

Dine vigtigste opgaver vil være 

  • At identificere kunder og lukke en handel
  • At skabe og udvikle relationer til kunderne
  • At beskrive salgsprojekter i samarbejde med kunden
  • At udarbejde tilbud på vores ydelser til vores kunder
  • At implementere nye aftaler indgået med kunderne
  • At opdatere og vedligeholde CRM
  • At holde dig opdateret med den nyeste viden indefor Safer@Work forretningsområdet
  • At afholde on-line informationsmøder og webinarer

Kvalifikationer

  • Minimum 5-6 års erfaring med eksternt nysalg.
  • Strategisk tilgang til dit salgsarbejde, og en naturlig netværker
  • Du kan dokumentere solide salgsresultater fra tidligere jobs
  • Du trives med at planlægge din egen dag og udviser stort drive i forhold til opsøgning af potentielle kunder
  • Du ser værdien i at fokusere på salgsmål, forecasting og effektiv anvendelse af CRM
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, og så har du et aktivitetsniveau, der befinder sig over gennemsnittet
  • Du har en god forretningsforståelse og nemt ved at sætte dig ind i tekniske løsninger, så du bliver en troværdig Sales Executive

Du motiveres af at skabe salgsresultater, såvel som du finder energi i at skabe problemløsende muligheder for dine kunder. Du har solid gennemslagskraft, og finder det helt naturligt at støtte dine kunder i at finde de mest værdiskabende løsninger. Du taler og skriver som minimum dansk og engelsk.

Vi tilbyder et job i en international virksomhed i vækst, hvor der er gode muligheder for at udvikle dig personligtog fagligt.

Yderligere informationer

Arbejdssted
Danmark – Safer@Work divisionen har kontor faciliteter i Vejen (trekantområdet) samt Galten (Århus)

Tiltrædelse
Snarest muligt, dog senest 1. april 2021

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og som den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – ved at klikke på "Jeg er interesseret" og uploade CV, ansøgning samt andre relevante dokumenter. Ansøgninger modtaget på mail vil ikke komme i betragtning. Ansøgningsfrist er 28. februar 2021. Samtaler afholdes løbende.
Hvis du vil vide mere omkring stillingen er du velkommen til at kontakte Commercial Director Christian Backe på 70 22 42 86

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik