Kunderådgiver til kundecenter for vandkvalitetsmonitorering – Water Quality Monitoring

  • 6600 Vejen, Denmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne. 

Jobbeskrivelse

Til vores kundecenter for vandkvalitetsmonitorering (water quality monitoring), søger vi en fagligt stærk kunderådgiver, der med sin viden og gåpåmod brænder for, at give vores kunder en optimal service. Sammen med dine kolleger i afdelingen, er I kundernes kontaktpunkt og fungerer som bindeled i kontakten mellem dem og vores laboratorier.   

Opgaven er, dagligt at leverer professionel og effektiv kundesupport, samtidig med at du varetager kontrakter, deltager i projekter og bidrager til forretningsudviklingen på området.

Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Behandling af kundeforespørgsler på telefon og mail
  • Rådgivning og vejledning af kunder
  • Betjening af store offentlige danske kunder
  • Håndtering af kundereklamationer 
  • Opfølgning på leveringstider (TAT)
  • Medvirke til optimering af arbejdsprocesser
  • Projektansvar for interne- samt kundeprojekter

     

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Du har en videregående naturvidenskabelig uddannelse som kemiker eller lignende
  • Du har nogle års erfaring på arbejdsmarkedet
  • Du har gode IT kundskaber og sætter dig nemt ind i nye systemer
  • Du taler og skriver dansk og engelsk
  • Erfaring med projektledelse, kundesupport eller kundeservice er en fordel

 

Personlige kompetencer

  • Du er serviceminded, forstår at sætte kunden i fokus og leverer service med et smil, selv når der er travlt
  • Du arbejder struktureret, systematisk og er detaljeorienteret
  • Du er lærenem, videbegærlig og god til at sætte dig ind i nyt stof
  • Du trives i en hverdag med tempo og kan bevare overblikket, selv i travle perioder
  • Du følger opgaverne til døren og trives i en hverdag, hvor effektivitet og kvalitetsbevidsthed vægtes højt

 

Som Analytical Service Manager bliver du en del af et kompetent team, hvor kvalitet og effektivitet vægtes højt. Det er derfor vigtigt at du er en teamplayer, som har lyst til at bidrage til at vi løbende optimere kvalitetsniveauet i afdelingen, via vidensdeling, samarbejde og diskussioner af komplekse opgaver.

Har du nogle års erfaring fra arbejdsmarkedet og vil du gerne udvikles fagligt og personlige, så er er dette stillingen for dig.

Yderligere informationer

Arbejdstid:
37 timer som typisk placeres i hverdagene i tidrummet 6-18.

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Yderligere information:
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Simone Skjødt Møller på +45 26863613 eller [email protected]

Ansøgning:
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

 

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik