Operatør til mælkelaboratorium

  • 6600 Vejen, Denmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Milk Testing A/S
Hos Eurofins Milk Testing Denmark A/S analyserer vi råmælksprøver for en række forskellige parametre som bruges i forbindelse med mejeriets afregning til mælkeproducenten samt af den enkelte landmand. Hver dag håndterer vi derfor tusindvis af mælkeprøver på forskellige typer af automatiseret udstyr samt udfører analyser på teknisk avanceret udstyr baseret på bl.a. FT-IR, flowcytometri, PCR og ELISA. Derudover udfører Eurofins Milk Testing Denmark A/S serologiske analyser, enten som led i nationale zoonose- og sygdomsbekæmpelsesprogrammer eller som service for landmænd og dyrlæger.

Jobbeskrivelse

Til vores mælkelaboratorium i Vejen, søger vi en ny kollega til en midlertidig stilling som løber indtil d. 01-04-2021.

Du får din daglige gang i et fleksibelt team af laboranter, laboratorieassistenter og operatører i afdelingen, hvor vi analysere råmælk fra de danske mejerier, og råmælk fra enkelte køer til registrering af deres ydelse. Vi analyserer et meget stort antal prøver på teknisk avanceret udstyr, baseret på bl.a. FTIR og Flowcytometri, samt en styring der udelukkende er IT baseret.

Din hverdag vil primært være i laboratoriet, hvor du hjælper med udførelse af analyser og står for det daglige vedligehold og kontrol af udstyret der anvendes. Herudover vil du komme til at bidrage til, at laboratoriet er ryddeligt og hjælpe med forefaldende arbejde.

Kvalifikationer

Dine faglige kompetencer:

Da du vil få en grundig oplæring i vores procedurer, vægtes dine personlige kompetencer højere end dine faglige kvalifikationer, dog forventes at:

  • Du har gode IT kundskaber og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer
  • Du har erfaring fra mejeri eller anden fødevareproducerende virksomhed
  • Du har erfaring med kalibrering er en fordel, men ikke et krav
  • Du taler og skriver dansk

Dine personlige kompetencer:

  • Du har gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling til tingene
  • Du forstår vigtigheden af rengøring, hygiejne og ryddelighed
  • Du er positiv og tager initiativ
  • Du er stabil og robust

Yderligere informationer

Arbejdstid:
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres normalt på hverdage i tidsrummet kl. 06.00 til 18.00  iht. vagtplan. Der vil forekomme arbejde i weekender, primært lørdage med vagter af 12 timer.  

Vi tilbyder:
En spændende stilling med gode kolleger, hvor vi løfter i flok og har fokus på den gode stemning.

Arbejdssted:
Ladelundvej 85, DK-6600 Vejen

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Yderligere informationer:
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PBU Manager Inger Fabricius Guldberg på [email protected]

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi rekrutterer løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så vent ikke med at ansøge.


Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 47.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik