Business Controller

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins er en international laboratoriegruppe, der tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter samt agro-science CRO services. Eurofins er globalt markedsledende og tilbyder specifikke analyser og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO og avanceret materialevidenskab samt yder support i forbindelse med kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostik.

I 2018 genererede Eurofins en omsætning på 4,2 milliarder euro (proforma) fra 800 laboratorier i 47 lande og beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere.

Hos Eurofins Genomics arbejder vi med Genomiske undersøgelser af DNA og RNA. Vi varetager kunder forskellige brancher herunder AgBio, Pharma og Direct to Consumer startende fra den indledende planlægning af forsøg, over ekstraktion til gennemførelse af de genomiske analyser og evaluering af resultaterne.   

Jobbeskrivelse

Med reference til den administrerende direktør, får du mulighed for en spændende stilling som Business Controller i en stor international koncern. Du bliver sparringspartner for ledelsen, som du ligeledes vil blive en del af. Jobbet er drevet af resultater og ansvar, hvor dine analytiske evner og strukturerede tilgang til opgaverne kommer i spil, for at understøtte forretningen på bedste vis. Du får en økonomiassistent i direkte reference.

I Eurofins Genomics vil du få ansvar for budgettering, forecasting, ledelsesrapportering,

Stillingsbeskrivelse

  • Månedsrapportering, budgettering og forecasts i samarbejde med økonomiafdelingen i Eurofins NSC Danmark A/S, som varetager debitor-, kreditor- og lønbogholderi.
  • At udarbejde kunde- og produktprofitabilitetsanalyser (omkostningsmodeller og pris- og produktivitetsmodeller for alle fem selskaber)
  • Løbende omkostningscontrolling og optimeringsanalyser
  • At udarbejde og opdatere KPI’er i forbindelse med månedsrapporteringen og tavlemøder
  • Samarbejde med vores controlling funktion hos Eurofins Genomics GMBH
  • Understøtte ledelsen ved udarbejdelse af økonomiske præsentationer i Excel og andre IT og BI systemer, såsom Tableau og Power BI

Kvalifikationer

Du har erfaring fra en lignende stilling, gerne i en international virksomhed eller du har en baggrund som revisor suppleret med HD i Regnskab, Cand. Merc. i økonomistyring eller tilsvarende. Du har erfaring med komplekse analyseopgaver samt business controlling og du er erfaren bruger af Microsoft Office, specielt Excel og har en solid IT forståelse, gerne fra Axapta og Cognos.

Du trives med komplekse problemstillinger og du motiveres af at finde den bedste forretningsmæssige løsning og sætter en ære i, at levere det rigtige resultat til tiden. Du er engageret, selvkørende og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Du er ambitiøs og vedholdende. Du leverer kvalitet og stiller store krav til dig selv og dine omgivelser.

Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Yderligere informationer

Vi tilbyder:
Vi tilbyder dig et interessant job med gode faglige udviklingsmuligheder. Du får en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø med tempo og en uformel omgangstone, hvor vi har fokus på effektivitet og god kundeservice. Du får mulighed for at påvirke din egen hverdag og bliver en meget vigtig del af vores engagerede og dygtige team.

Arbejdssted:
Dit primære arbejdssted vil være Palle Juul-Jensens Boulevard 82, skejby, Denmark. Indtil vores aktiviteter bliver samlet på Smedeskovvej i Galten.

Der skal forventes nogen aktivitet i afdelingen i Galten

Arbejdstid
Dine ugentlige 37 timer placeres typisk i tidsrummet 06:00-18:00 mandag til fredag

Tiltrædelse:
Snarest

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.

Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer senest d. 19. december 2019 ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Direktør Jacob S. Ransborg tlf. +45 26 86 42 47.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk 

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Fortrolighedspolitik