Serviceminded kundesupportmedarbejder søges til Eurofins Product Testing A/S

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Scientific er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder indenfor adskillige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske prøver produkter og inden for agroscience CRO services. Eurofins er også en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support indenfor kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostisk test.

I 2018 genererede Eurofins en omsætning på 4,2 milliarder euro (proforma) fra 800 laboratorier i 47 lande og beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere.

Eurofins Product Testing A/S har til huse i Galten - mellem Silkeborg og Århus. Laboratoriet, der blev etableret i 1981, har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer samt tilhørende rådgivning. Vores viden om forskellige materialetyper er stor. Sammensætningen, brug af tilsætningsstoffer, aktive stoffer, fyldstoffer, konserveringsmidler og lignende er noget, som vi beskæftiger os med hver dag.

Jobbeskrivelse

Vi søger i øjeblikket en Analytical Service Manager (ASM), som med sin grundlæggende viden inden for kemi og test af forbrugerprodukter vil bidrage til at sikre professionel og serviceminded kundesupport. Vores team består i dag af 7 erfarne medarbejdere, der søger en ny kollega, som skal bidrage med stor faglighed, være fleksibel og har lyst til at indgå i et godt kollegialt fællesskab.

Din primære opgave vil være at agere bindeled mellem vores kunder og resten af organisationen. Din dagligdag vil derfor være præget af opgaver såsom:

  • Behandling af kundeforespørgsler både på mail og telefon, med mulighed for salg
  • Rådgivning og vejledning af kunder
  • Validering af analyseresultater
  • Håndtering af reklamationer 
  • Opfølgning på leveringstider
  • Deltagelse i møder
  • Medvirke til optimering af arbejdsprocesser 

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en aktiv del af en spændende, videnstung og ambitiøs koncern, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Du vil indgå i et dynamisk team, hvor du får nogle højt kvalificerede kolleger og sparringspartnere.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Du har en naturvidenskabelig uddannelse som kemiker, fødevareteknolog eller anden relevant baggrund eller er en erfaren laborant
  • Du har erfaring med kundesupport, kundeservice eller salg
  • Du har flair for IT og informationssystemer, samt kendskab til kvalitetsstyringssystemer
  • Du taler og skriver dansk og engelsk ubesværet


Personlige kompetencer

  • Du er serviceminded, forstår at sætte kunden i fokus og leverer service med et smil på læben, selv når der er travlt
  • Du er systematisk og detaljeorienteret, samt formår at behandle, analysere og have overblik over store mængder data
  • Du er god til at løse opgaver både selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer
  • Du er lærenem og god til at sætte dig ind i nyt teknisk stof, som du evner at formidle til alle typer af mennesker, både mundtligt og skriftligt
  • Du er kommunikativ stærk og er udadvendt, har god energi og lyst til at gøre en forskel og løse udfordringer

Yderligere informationer

Arbejdstid
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor timerne primært placeres i hverdagene i tidsrummet 8-16.

Arbejdssted
Eurofins Product Testing A/S, 8464 Galten. Der kan forekomme enkelte rejsedage.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller efter aftale.

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Product Testing A/S er du velkommen til at kontakte Customer Service Manager Lena Gam Petersen på mail [email protected]

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ansætter så snart vi har fundet den rigtige. Deadline er dog senest. 15. november 2019.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Fortrolighedspolitik