Business Analysts søges til OneIT

  • 6600 Vejen, Danmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder indenfor adskillige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske prøver produkter og inden for agroscience CRO services. Eurofins er også en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support indenfor kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostisk test.

 I 2018 genererede Eurofins en proforma omsætning på 4,2 milliarder (proforma) euro fra 800 laboratorier i 47 lande og beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere.

Eurofins Food-Feed A/S

Eurofins Food-Feed består i dag af tre selskaber, som samlet analyserer alt fra jord til bord knyttet til fødevarer. Der analyseres 24/7. Det gøres fordelt på selskaberne Milk Testing, Eurofins Steins og Vitamin Centret – alle 3 interne kunder til OneIT. I OneIT er vores formål at supportere og levere de IT services, som sikrer, at vores forretning kan levere til vores fælles slutkunder.

OneIT er en støtte funktion, der agerer systemintegrator for forretningen. Vi udvikler selv og kobler software fra Eurofins gruppen til løsninger til vores forretning. Vi ønsker at styrke OneIT yderligere indenfor ITSM og nye / kommende indsatsområder. Derfor søger vi nu forskellige kollegaer til teamet - alle med forventet opstart i 2019.

Jobbeskrivelse

I rollen som Business Analyst fungerer du som en intern ekspert, som med et ben både i forretningen og i OneIT er med til at udvikle nye systemer samt opdatere og udfordre vores eksisterende. Du vil derfor arbejde med at afklare samt beskrive krav og behov fra vores interne kunder. Dette vil foregå i tæt samarbejde mellem forretningen og OneIT-teamet, hvor du bliver en vigtig brik i at sikre vores fælles succes.

Du vil derudover have arbejdsområder som at:

  • Være projektleder i forbindelse med implementering af løsninger.
  • Træne superbrugere samt yde 2nd level support på de løsninger, som er i BA’ens scope.
  • Arbejde med dokumentation og konfiguration af de nye/eksisterende løsninger.
  • Koordinere og samarbejde i både et nationalt og internationalt netværk.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer
Du kan komme med en IT-mæssig baggrund eller måske som kemiker, mikrobiolog eller anden uddannelse og gerne med indsigt i laboratorieverden samt god IT-forståelse. Gerne med nogle års erhvervserfaring med lignende opgaver. Du kan også være nyuddannet, men besidder et drive og ønske om at udvikle dig.

Vigtigst er, at du:

  • Har særdeles god forståelse for processer og beskrivelse af samme
  • Har en generel god forretningsforståelse og kan sætte dig ind i forretningens behov
  • Har noget i værktøjskassen, som kan omsættes i de opgaver, der er angivet
  • Har særdeles gode evner i mundtlig og skriftlig dansk samt engelsk (det meste af materialet forventes lavet på engelsk)
  • Gerne har kendskab til IT change processer, gerne agile processer fx SCRUM

Personlige kompetencer
Som person forventer vi, at du:

  • Er imødekommende, initiativrig, positiv, og en fleksibel person
  • Har en analytisk tilgang til arbejdet, og har gode kommunikationsevner. God til at lytte og omsætte ønsker/behov til nye innovative løsninger
  • Trives både med at arbejde selvstændigt og i teams
  • Har høje kvalitetskrav, men også forståelse for at afbalancere med kundens krav og forventninger
  • Kan arbejde i et dynamisk miljø, hvor det eneste statiske er kontinuerlige forandringer

Yderligere informationer

Arbejdstid
Der er tale om en fuldtidsstilling

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen. Der kan forekomme rejsedage.

Tiltrædelse
Efter aftale med forventet opstart i 2019

Yderligere informationer

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Food-Feed A/S er du velkommen til at kontakte OneIT Manager Mette Sjørup Styrbæk på tlf. +45 21 34 92 58

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ansætter så snart, vi har fundet den rigtige. Vi vil derfor anbefale, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Fortrolighedspolitik