Kunne du tænke dig at blive Laborantpraktikant hos Eurofins VBM Laboratoriet A/S til foråret 2020

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins er en international laboratoriegruppe, der tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter samt agro-science CRO services. Eurofins er globalt markedsledende og tilbyder specifikke analyser og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO og avanceret materialevidenskab samt yder support i forbindelse med kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostik.

I 2018 genererede Eurofins en omsætning på 4,2 milliarder euro (proforma) fra 800 laboratorier i 47 lande og beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere.

Eurofins VBM Laboratoriet A/S er ledende inden for miljø- og geotekniske analyser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og dermed ydelser inden for jordforurening, indeklima og bygningsscreening, mv. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, rådgivning om prøvetagning og gennemførelse af analyser, til evaluering af resultaterne.

Jobbeskrivelse

Med tiltrædelse den 1. april 2020 søger Eurofins VBM Laboratoriet A/S en dygtig og energisk laborantpraktikant.

Blive en del af en af verdens største og mest ambitiøse laboratorievirksomheder, hvor du kan se frem til et spændende udviklings- og læringsforløb, og vil indgå i de forskellige laboratorieteams sammen med dygtige arbejdskolleger.

Hos os har du mulighed for, at præge hverdagen, hvad enten det angår idéer til nye arbejdsområder samt brug af ny teknologi eller andre tiltag til gavn for både virksomhed og medarbejdere. Der er meget kort vej mellem ledelsen og medarbejderne og koblet med en uformel stemning, søger vi at få det meste ud af vores medarbejderes viden og ideer.

Så hvis du har lyst til at arbejde på et laboratorium med de ovenstående værdier og hvor fleksibilitet, alsidighed, og troværdighed er i højsædet, er VBM Laboratoriet A/S noget for dig.

Om jobbet:
Arbejdet vil omfatte kontakt med en bred række kemiske miljøanalyser

  • Prøveforberedelse af miljøprøver og bygningsmaterialer
  • Resultatbehandling af miljøprøver og bygningsmaterialer
  • Arbejde med og vedligehold af analyseinstrumenter, enten ICP, GC-FID, GC-MS eller mikroskop
  • Kvalitetsarbejde i henhold til ISO 17025 (DANAK)

Kvalifikationer

Dine faglige og personlige kompetencer er:

  • Du har afsluttet grundforløbet på en laborantskole eller Erhvervsakademi
  • Du er kvalitets- og ansvarsbevidst og arbejder struktureret og systematisk  
  • Du har flair for at planlægge arbejdsdagen og få afsluttet dine opgaver
  • Du har lyst til at arbejde med kvalitetsforbedringer og optimering af eksisterende processer under anvendelse af bl.a. LEAN
  • Du har gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling til tingene
  • Du er villig til at udfordre traditioner, i forhold til at effektivisere processer
  • Du er stabil, positiv og har et stort drive
  • Arbejdsopgaverne kræver at du forstår, skriver og taler dansk, samt har godt kendskab til IT og Office-pakken

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens største laboratorier.
Forløber og afsluttes dit praktikforløb tilfredsstillende, vil der være mulighed for fastansættelse efterfølgende.
Der er tale om en fuldtids praktikperiode på et år.

Arbejdstid
Du vil indgå i afdelingens arbejdsplan. Typisk ligger arbejdstiden mellem kl. 07.00-18.00 på hverdage.

Arbejdssted
Du kommer til at arbejde på laboratoriet med adressen: Industrivej 1, 9440 Aabybro (tæt på Aalborg).

Tiltrædelse
1. april 2020 og under hensyntagen til din uddannelsesplan

Vil du vide mere
Vil du vide mere om elevstillingerne, er du velkommen til at kontakte laboratorieleder Kia Boe Andreasen, e-mail: [email protected] eller på telefon +45 98 21 32 00 (mellem 8-16). Du kan læse mere om Eurofins VBM på www.VBMlab.dk og www.eurofins.dk.

Husk, at du skal have gennemført grundforløbet på en laborantskole eller Erhvervsakademi, for at komme i betragtning som laborantpraktikant. 

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning, uddannelsespapir og andre relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret" senest d. 30. november 2019. Vi holder løbende samtaler og opfordrer derfor til, at du ansøger hurtigst muligt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Fortrolighedspolitik