Teamleder til mikrobiologisk laboratorium

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Scientific er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder indenfor adskillige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske prøver produkter og inden for agroscience CRO services. Eurofins er også en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support indenfor kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostisk test.

I 2018 genererede Eurofins en omsætning på 4,2 milliarder euro (proforma) fra 800 laboratorier i 47 lande og beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere.

Eurofins Steins A/S

Til vores mikrobiologiske laboratorium søger vi en teamleder til at lede og blive en del af et af vores dynamiske og fleksible team. Afdelingen består i dag af 60 medarbejdere fordelt på dag- nat og weekendhold. Her analyserer vi foder og fødevarer for diverse mikrobiologiske parametre.

Du kan se frem til at blive en del af en af verdens største laboratorievirksomheder, der er med til at skabe et sikkert miljø og høj fødevaresikkerhed. Vores hverdag er travl og udfordrende samtidigt med, at vi altid har en høj analysekvalitet for øje.

Hvad siger du til en afvekslende, udfordrende og udviklende hverdag i en international organisation? Har du erfaring med ledelse og gerne brancheerfaring indenfor laboratorieverdenen, så er det måske dig vi søger, som ny teamleder til en driftsfokuseret opgave i vores mikrobiologiske laboratorium?

Jobbeskrivelse

Med reference til Production Business Unit  (PBU) Manageren , vil din primære opgave blive den daglige ledelse af dagholdet i det ene af vores teams i det Mikrobiologiske laboratorium. Dagholdet består af 25 medarbejdere sammensat af laboranter og laboratorieassistenter, som står for prøveforberedelse og analyse af et stort antal prøver.

Mere specifikt vil du sikre; den daglige planlægning af produktionen og optimering af denne, opfølgning, koordinering, kommunikationen med dagholdet, planlægningen af ferier og fridage, afholdelse af MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) samt øvrige ad hoc opgaver. 

Vi tilbyder

En spændende stilling med fokus på ledelsesopgaven, hvor du samtidig indgår, som en del af produktionen. Du vil med din erfaring og kompetencer få stor indflydelse på driften og trivslen i afdelingen. Du bliver en del af et team bestående af højt kvalificerede medarbejdere indenfor deres område, hvor fokus på kvalitet er i centrum. Desuden vægter vi arbejdsmiljø og det kollegiale sammenhold højt, og det vil blive en del af din hverdag at bidrage til dette fællesskab, for at sikre høj trivsel.

Kvalifikationer

 

  • Du har erfaring fra en produktionsvirksomhed eller lignende, hvor både kvalitet og effektivisering er i fokus og gerne brancheerfaring 

  • Du har 3-5 års ledelseserfaring

  • Du har kendskab til LEAN

  • Det er en fordel, hvis du er laborant eller lignende

  • Du taler og skriver dansk

Personlige kompetencer 

  • Du er robust, fleksibel, empatisk og driftsorienteret

  • Du formår både at fokusere på trivsel, arbejdsmiljø, optimering og effektivisering 

  • Du kan lede og motivere mange forskellige mennesker

  • Du er kommunikerende og trives i et miljø, hvor man sparrer med både kolleger og ledere

Yderligere informationer

 

Arbejdstid

Dette er en fuldstidsstilling, hvor dine arbejdstider kan planlægges mellem 06-18. Weekendarbejde kan forekomme.

Arbejdssted

Eurofins Steins A/S, Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse

Snarest

Yderligere informationer

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins mikrobiologiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte enten Production Business Unit (PBU) Manager Lone Andresen på tlf.: +45 24 43 93 34, eller Business Unit (BU) Manager Inger Guldbæk på tlf.: +45 27 10 54 63

Ansøgning

Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 15. september 2019.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

 

Fortrolighedspolitik