Kemiker eller kemiingeniør søges til et års barselvikariat i Eurofins Product Testing A/S

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Scientific er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder indenfor adskillige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske prøver produkter og inden for agroscience CRO services. Eurofins er også en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support indenfor kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostisk test.

I 2018 genererede Eurofins en omsætning på 4,2 milliarder euro (proforma) fra 800 laboratorier i 47 lande og beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere.

Jobbeskrivelse

Eurofins Product Testing A/S i Galten søger en ambitiøs og fagligt stærk kemiker/kemiingeniør til en 1‑årig, tidsbegrænset stilling som analysekemiker indenfor produkt- og materialeanalyser. Du vil blive en del af vores team af analysekemikere, som er laboratoriets tekniske kompetencecenter.

Teamet har ansvaret for laboratoriets analysemetoder og udstyr og fungerer som udviklingsafdeling på tværs af organisationen. Opgaverne spænder bredt og inkluderer blandt andet ansvar for udvikling, validering og vedligehold af analysemetoder, indkøring og vedligehold af analyseudstyr samt design, planlægning og gennemførelse af udviklingsprojekter.

Praktisk laboratoriearbejde er en naturlig del af stillingen.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

Du skal have en relevant kandidatuddannelse f.eks. som cand.scient. i kemi, civilingeniør eller lignende. Erfaring med analytisk kemi, herunder praktisk arbejde med apparatur som GC, HPLC, IC, IR‑spektroskopi eller lignende forventes.

Stillingen kræver, at du kan kommunikere flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Personlige kvalifikationer

  • Du arbejder systematisk og effektivt og kan lide et højt arbejdstempo
  • Du er nysgerrig, har teknisk forståelse og er ikke bange for at kaste dig over ukendte opgaver som reparation af analyseudstyr og andet praktisk laboratoriearbejde
  • Du evner at prioritere dine opgaver og skabe overblik
  • Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner

Du har et godt humør, masser af energi og initiativ

Yderligere informationer

Vi tilbyder:
Et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone og et fagligt spændende arbejdsmiljø. Vi tilbyder en velfungerende arbejdsplads, med høj trivsel og fokus på det sociale. Du bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier.

Tiltrædelse:
Dine ugentlige 37 timer placeres typisk i tidsrummet mellem 7:00-17:00 mandag til fredag.

Ansættelsesstart:
Forventet startdato: 1. oktober 2019 – eller snarest muligt herefter.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit cv, ansøgning, uddannelsespapir og andre relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi holder løbende samtaler og opfordrer derfor til, at du sender CV, ansøgning og andet relevant materiale hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Product Testing A/S, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Røjkjær Andersen på tlf.: +45 23 29 85 19. 

Du kan læse mere om Eurofins og kulturen på vores arbejdsplads på www.eurofins.dk.          

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen

Fortrolighedspolitik