Naturfagligt Talent - Med potentiale til rollen som Business Development Manager til Eurofins Milk Testing Denmark A/S

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Scientific er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder indenfor adskillige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske prøver produkter og inden for agroscience CRO services. Eurofins er også en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support indenfor kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostisk test.

I 2018 genererede Eurofins en omsætning på 4,2 milliarder euro (proforma) fra 800 laboratorier i 47 lande og beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere.

Eurofins Milk Testing Denmark A/S
Eurofins Milk Testing Denmark A/S er en del af Eurofins Scientific, der er verdens førende leverandør af analytiske services til det globale marked for bl.a. fødevarer, miljø, farmaceutica, genomics og diagnostik.

Eurofins Milk Testing servicerer de danske mejerier, landbrugsorganisationer, dyrlæger og landmænd med en bred vifte af analytiske produkter, der støtter industrien på produktivitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og bæredygtighed.

Jobbeskrivelse

En af verdens største analytiske virksomheder tilbyder udviklende naturvidenskabelig karriere

Da vores nuværende kollega, fortsætter sin karriere i Eurofins i udlandet, leder vi efter en ny kollega til at udfylde den spændende og udfordrende rolle som Business Development Manager i Eurofins Milk Testing. Din primære opgave vil være at:

  • Sikre udvikling og opfølgning på forretningsplaner samt identificering og vurdering af potentielle nye forretningsmuligheder, både hvad angår kunder og produkter.
  • Sikre at budgetter følges, sørge for gennemsigtige salgspriser og en stærk produktportefølje inden for det angivne forretningsområde.
  • Sikre en høj kundetilfredshed og deltage i salgsbesøg hos nøglekunder og potentielle nye kunder.

I Eurofins har vi fokus på at deadlines overholdes, implementering af indsatser og at der følges op på kundeportfolio, SOP, LEAN, investeringspolitik med videre. Hver dag er vi med til at sikre en høj kvalitet i overensstemmelse med forretningens standarder. Vi udvikler nye produkter, koncepter og altid med kunden i fokus.

For den rette kandidat, vil der være mulighed for at deltage i Eurofins internationale talentprogram for ledere i Eurofins, hvor vi sikrer en stærk personlig og faglig udvikling og et bredt netværk med øvrige Eurofins kolleger fra store del af Europa.

Du vil blive grundigt introduceret til Eurofins, samt de opgaver stillingen kræver, ydermere vil du med tiden danne dig et stort netværk inden for Eurofins globalt.

Kvalifikationer

  • Du har enten en naturvidenskabelig baggrund (cand. scient el. lign) med interesse for salg og forretningsudvikling eller du har en handelsbaggrund (cand. merc. el. lign) med stor interesse for teknisk salg og har gerne teknisk flair
  • Du har ideelt et par års relevant erfaring, hvor du har formået at kombinere din naturvidenskabelige indsigt med forretningsudvikling, økonomi og/eller salg
  • Vi ser gerne at du har en naturvidenskabelig baggrund, da høj faglig indblik og forståelse vægtes meget højt i Eurofins
  • Du har erfaring med at arbejde efter budgetter og økonomiske nøgletal
  • Du har erfaring med ledelse og med at lede produkt- og markedsudvikling
  • Du har stærke færdigheder inden for netværk og stakeholder management
  • Du har stærke IT kompetencer, især inden for Excel og PowerPoint 

Personlige kompetencer
Du har drive, gåpåmod og evner at gennemskue komplekse problemstillinger. Du er målrettet, struktureret, detaljeorienteret og tager beslutninger på baggrund af fakta.
Du er resultatorienteret og udviser positiv gennemslagskraft gennem klar og tydelig kommunikation på dansk og engelsk, som du mestrer på højt niveau.

Du har en naturvidenskabelig handelsbaggrund og har du lyst til at være med til at videreudvikle en af vores gode og spændende forretningsområder, så vi når nye højder sammen, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med stort udviklingspotentiale for den rette
  • En alsidig hverdag i et lærerigt miljø
  • Mulighed for en international karriere
  • Kantineordning på vores lokalitet i Vejen
  • En sund work/life balance

Yderligere informationer

Arbejdstid
Dine ugentlige 37 timer placeres typisk i tidsrummet 06:00-18:00 mandag til fredag. Der vil være rejseaktivitet i forbindelse med jobbet svarende til 30 dage pr. år.

Ansættelsesstart
1. august 2019 eller snarest derefter.

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og er den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.

Upload dit CV, ansøgning og eksamenspapirer senest d. 1. august 2019 ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Business Line Director Søren Hansen på tlf.: +45 26 86 36 40.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.    

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Fortrolighedspolitik