Marketingkoordinator

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø  – vær med til at skabe et sikkert miljø

Eurofins Miljø er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne. 

Eurofins er en international laboratoriegruppe med mere end 45.000 ansatte fordelt på 800 laboratorier i 47 lande. I Danmark beskæftiger Eurofins +1000 medarbejdere, fordelt på seks produktionslaboratorier og et nationalt servicecenter, der varetager de fælles stabsfunktioner. Eurofins arbejder med professionel rådgivning, validering og kemiske og mikrobiologiske tests og analyser inden for områderne miljø, fødevarer, foder, materialer og produkter samt pharma.
Analyser og test udføres i henhold til officielle referencemetoder, kundespecifikke metoder eller metoder udviklet af Eurofins og varetages af en velkvalificeret medarbejderstab af bl.a. kemikere, biologer, mikrobiologer, farmaceuter, dyrlæger, ingeniører, teknikere og laboranter samt medarbejdere i en række administrative funktioner.

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde med marketing i en spændende rolle som marketingkoordinator hos det markedsledende miljølaboratorium i Danmark?

Til at styrke Eurofins Miljø A/S salgs- og marketingaktiviteter søger vi en kreativ, selvstændig og struktureret marketingkoordinator med stærke kompetencer inden for både salg, marketing og kommunikation.

Vi tilbyder en fastansættelse til tiltrædelse snarest muligt. Vi har et uformelt miljø, baseret på frihed under ansvar. Har du lyst til at arbejde i en organisation i kraftig udvikling, hvor jobbet er varieret og du får mulighed for at sætte dit personlige præg på arbejdsopgaverne, hører vi gerne fra dig snarest.

Stillingen er nyoprettet og vil bl.a. andet dække over følgende:

Dine primære arbejdsopgaver

  • Arbejde professionelt med markedsføring på hjemmeside, Facebook, LinkedIn, Instagram og YouTube
  • Implementere brug af nyt CRM system
  • Etablere markedsførings- og kommunikationsaktiviteter ift. nye og eksisterende forretningsområder
  • Vedligeholde og opgradere hjemmesider og intranet
  • Udarbejde og udsende pressemeddelelser samt opfølgning
  • Udarbejde markedsføringsmateriale både på tryk og elektronisk form
  • Udarbejde digital strategi (herunder SEO og AdWords)
  • Planlægge og deltage på messer og kundearrangementer
  • Grafiske opgaver
  • Diverse ad hoc-opgaver

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du måske er nyuddannet eller med få års erfaring. Du har mod på en udfordring og gerne vil have chancen for, at få en masse erfaring inden for marketing.
Som person skal du være struktureret og grundig, samt have en masse gåpåmod. Du vil blive udfordret, du vil få travlt, og du vil få en masse erfaring til din videre karriere.

Faglige kompetencer

  • Du har en uddannelse inden for marketing eller kommunikation
  • Stærk i koordinering og planlægning
  • Erfaren bruger af Adobe InDesign og Photoshop
  • Teknisk forståelse og flair for IT – kendskab til Facebook, LinkedIn, Instagram, YouTube og CRM
  • Du er en stærk kommunikatør, der formulerer dig perfekt på skrift på dansk og engelsk
  • Du kan skrive fængende og sælgende tekster, uanset genre og målgruppe
  • Erfaring med udarbejdelse af salgs- og pressemateriale er et plus

Yderligere informationer

Du kommer til at referere til vores Salg- og Markedsudviklingschef og du vil have et tæt samarbejde med den øvrige ledelse og medarbejdere i det daglige. Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning tilbydes.

Stillingen forventes af være i Aabybro (nær Aalborg), men kan også være på et af vore andre kontorer i Galten eller Vejen.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan stilles til Salg- og Markedsudviklingschef Ulrich Precht på +45 93989886.

Send din ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret"hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og opfordrer derfor til, at du sender CV, ansøgning og andet relevant materiale hurtigst muligt, dog senest d. 25-03-2019 kl. 12:00.

Fortrolighedspolitik