Vil du være med til at skabe det digitale fundament for vores kunders succes?

  • Fuldtid
  • Contract type: Permanent contract

Jobbeskrivelse

Som konsulent i vores praksis Digital Enablement hjælper du kunder med at skabe de rette forudsætninger og det rette fundament for en effektiv og succesfuld anvendelse af digitalisering i forretningen. I Digital Enablement arbejder vi med følgende primære fagligheder:

  • Architecture & Platforms
  • Agile Delivery
  • Service Management
  • Strategy & Governance
  • IT sourcing

Vi tilbyder en global stærk faglig profilering, langsigtede investeringer i din faglighed gennem kontinuerlig læring og et inspirerende netværk. Indenfor Devoteams øvrige forretningsenheder spænder vi over en række yderligere fagligheder, der skaber en mulighed for at kunne udvikle og forme sin faglighed og karriere både indenfor Danmarks grænser og internationalt. Socialt har vi en masse aktiviteter, som sikrer et sjovt, inspirerende og godt arbejdsmiljø.

Vi er mere end bare et konsulenthus, der fakturerer timer. Vi tror på sustainability - også når det handler om at få balance mellem arbejds- og privatliv, og tilbyder store frihedsgrader og fleksibilitet.

Område
Vi søger en konsulent med en bred faglig profil, der vil kunne rådgive indenfor områderne it-infrastruktur, cloud, operations og service management.

Som konsulent i Digital Enablement vil de typiske opgaver kunne være:

  • Skabe overblik og indsigt indenfor it-området gennem kortlægning og analyse af IT-miljøer, arkitektur, infrastruktur, processer, organisering og it-økonomi.
  • Udvikling af strategier indenfor bl.a. it, arkitektur, cloud og IT-sourcing.
  • Design og implementering af ny IT operating model – baseret på bl.a. ITIL, DevOps og SAFe
  • IT sourcing - rådgive kunder strategisk om anvendelse af forskellige leverancemodeller og udbudsformer.
  • Gennemføre udbudsprojekter indenfor IT-infrastruktur og anskaffelser for både offentlige og private kunder.
  • Evaluering af it-kontrakter gennem kvalitative analyser, target pricing og benchmarking.

Kvalifikationer
Den rette kandidat vil kunne have sin baggrund indenfor enten konsulentbranchen, en større it-afdeling eller fra en it-serviceleverandør. Dine tidligere stillinger kan fx have været som it-arkitekt, it-chef, teknisk projektleder.
Vi forventer at kandidaten har følgende grundlæggende konsulentfærdigheder:

  • Stærke analytiske evner
  • Høj kvalitet i skriftlighed på både dansk og engelsk
  • God til at tænke i løsninger på tværs, og forstår at kombinere kollegers faglighed.
  • God til at skabe tillid hos kunden og evner at blive kundens ”trusted advisor”
  • Bidrager i intern udvikling af faglighed, profilering i markedet og udarbejdelse af tilbud og generiske offerings.
  • Generel og teknisk projektledelse

Med reference til Director Nino Denjalic bliver du en del af Digital Enablement praksissen med 25 kollegaer, som alle brænder for at levere rådgivning af høj kvalitet hos
offentlige og private kunder. I teamet er vi nysgerrige, har respekt for hinanden og giver konstruktiv feedback - det er lige netop dét, der gør at vi har et godt sammenhold.

Om Devoteam

Devoteam er et førende digitalt konsulenthus repræsenteret i 20 lande primært i Europa, Mellemøsten og Afrika, med +10.000 ansatte.

Lokalt i Danmark er vi omkring 350 medarbejdere og har to kontorer, ét centralt i København og ét centralt i Aarhus. Vi arbejder med kunder både i den private og offentlige sektor.

I Danmark er vi fordelt på seks forretningsenheder, der hver især arbejder omkring digital transformation på forskellige måder: Cloud (Google & Microsoft), N Platform (ServiceNow), Digital Impulse (Management Consulting), Cyber Trust, Data Driven og Avantgarde (AI, Blockchain, Metaverse).

Derudover er vi strategiske partnere med AWS, Google Cloud, Microsoft, Salesforce og ServiceNow.

Fortrolighedspolitik