Senior IT Sourcing konsulent hos Devoteam Management Consulting

  • Mariane Thomsens Gade 2F, 8000 Aarhus, Danmark
  • Fuldtid
  • Contract type: Permanent contract

Jobbeskrivelse

Har du stor erfaring med IT-sourcing? Lyst til at arbejde i et team med høj faglighed? Lyst til at arbejde med spændende projekter hos nogle af Danmarks største virksomheder? At arbejde i et fantastisk arbejdsmiljø i lækre faciliteter i Århus?

Hvis ja, så har du lige nu en unik mulighed for at blive en del af vores Infrastructure, Cloud & Service Management (ICSM) konsulent team på ca.16 mand, fordelt på Århus og København. Afdelingens kompetencer spænder bredt over Cloud services, it-infrastruktur, it-løsningsarkitektur, it operating model, DevOps, IT Service management & ITIL, FinOps og IT-økonomi samt sourcing og markedsindsigt.

Din hovedopgave bliver at hjælpe nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer i den private og offentlige sektor, i forbindelse med strategi og implementering af fremtidens it sourcing muligheder. Dette kan både foregå i teams på projekter og på specifikke individuelle opgaver. Det er derfor vigtigt, at du trives både som selvstændig og som teamplayer.

It-sourcing er i en rivende udvikling og vores kunder stiller krav til både agilitet, effektivitet og nye it-sourcing modeller. Du skal derfor kunne sætte dig i kundens sted og forstå kundens problemstilling, samt bruge din faglige viden til at udfordre og inspirere kunden og finde nye løsninger. Der forventes derfor et stort personligt drive og en god indlevelses– og formidlingsevne.

Arbejdsopgaver

  • Afklare den strategiske målsætning for sourcing.
  • Afdække kvaliteten af it-ydelsen.
  • Anskueliggøre større fleksibilitet – hurtig tilpasning i forhold til de forretningsmæssige behov.
  • Teknisk og økonomisk kortlægning af nuværende it-drift og vedligeholdelse.
  • Rådgivning af kunder om sourcingstrategi og outsourcing.
  • Opstilling af mulige sourcingscenarier inkl. fordele og ulemper ved Cloud.
  • Udarbejde business case ift. de enkelte sourcingscenarier.
  • Vælge den rigtige leverandør – herunder udarbejdelse af kravspecifikation og gennemførelse af udbudsprocessen.
  • Salg af vore konsulentydelser indenfor området.
  • Udvikling af ny koncepter – både for salg og leverance.

Om dig
For at få succes i jobbet og yde den optimale rådgivning overfor vores kunder, så er det essentielt, at du har en dyb indsigt og erfaring inden for IT-sourcing,

Da udviklingen indenfor sourcing går stærkt, så skal du have lyst til udvikle dig løbende og fastholde din position som ekspert indenfor dit felt.

Du skal brænde for at yde en god kundeservice og kunne lytte og forstå kundens udfordringer og behov. Derudover skal du have lyst til at være kundens rådgiver og repræsentant overfor kundens it-leverandører.

Kvalifikationer

  • 5+ års erfaring fra konsulentvirksomhed eller fra en virksomhed med en væsentlig og stor it-afdeling.
  • Grundlæggende solid og bred it faglighed.
  • Erfaring med områder som: it ledelse, sourcing, anskaffelser, kontrakt/leverandørstyring, mv.
  • Indgående viden om sourcing strategier og fortrolig i rollen som “trusted advisor”.
  • Har evnen til at formidle komplekse problemstillinger på en let forståelig måde til både beslutningstagere og fagspecialister i virksomheden
  • Dokumenterede erfaringer med salgsresultater (salg til enten kunder eller internt ”salg” af it-afdelingen til organisationen).
  • Minimum en bachelor fra en relevant studieretning
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale
  • Som person er du ambitiøs, kundeorienteret, samvittighedsfuld og samarbejdsorienteret

Vi tilbyder
Du bliver en del af stærkt team af konsulenter, der brænder for deres faglighed og specielt for den digitale agenda hos vores kunder. Hos os er vi præget af en kultur, hvor talent, engagement, nysgerrighed og grundighed er værdsat og kan føre til yderligere karriereudvikling i forhold til dine ambitioner.

Vi tager work life balance seriøst og vi tilbyder store frihedsgrader og fleksibilitet.

Devoteam har næsten uafbrudt været på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser de sidste 20 år, hvilket skyldes en lang række forhold og initiativer – herunder en unik organisering, stærk virksomhedskultur med integrerede værdier, moderne og konsistent ledelsesstil, mange udviklingsmuligheder og medarbejderordninger samt sociale arrangementer.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til Devoteam eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jacob Riedel, Project Director på tlf: 31 20 45 78 eller mail [email protected]  

Om Devoteam
Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler, simplificerer og effektiviserer vi forretning og it. Med nytænkning og moderne teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 7.600 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på https://dk.devoteam.com/

Læs også: Devoteam køber dansk cloud-komet https://dk.devoteam.com/nyheder/devoteam-koeber-dansk-cloud-komet-cloudeon/

Fortrolighedspolitik