Erfaren aktuar til spændende projekter i Deloitte
- Fuldtid
- Field of interest: Finance & Accounting
- Level of hire: Experienced hire
Firmabeskrivelse
Med vores mere end 3000 ansatte er Deloitte Danmarks største revisions- og rådgivningshus. Vi skræddersyr løsninger på tværs af revision, skat, finansiel rådgivning, enterprise risk services, teknologi og transformationer.
Om teamet
Deloittes aktuarafdeling, Actuarial Financial Services, tilbyder et stærkt fagligt og dynamisk miljø med adgang til et stort internationalt netværk. Med kolleger i Danmark, Norge og Sverige arbejder vi tæt sammen som ét integreret team og løser opgaver for kunder inden for forsikring, pension og den bredere finansielle sektor. Hos os får du mulighed for at kombinere dyb aktuarmæssig ekspertise med rådgivning, revision og forretningsudvikling i et miljø, hvor samarbejde, faglig udvikling og ansvar går hånd i hånd.
Stillingsbeskrivelse
Vi søger en erfaren aktuar, der har lyst til at tage ansvar for projekter inden for liv- eller skadesforsikring. Du kommer til at arbejde med opgaver af forskellig karakter og kompleksitet – fra klassiske aktuarfaglige analyser til tværfaglige projekter i samarbejde med andre specialister i Deloitte. Rollen indebærer både projektledelse, kundedialog og bidrag til udviklingen af vores forretning og vores talenter.
Din base vil som udgangspunkt være i København. Der kan forekomme rejseaktivitet efter fælles aftale, primært i Norden.
Sæt dit aftryk på opgaver som:
- Udvikling og implementering af modeller, analyser og processer i samarbejde med vores kunder – herunder mulighederne for at anvende GenAI
- Revision af forsikringsmæssige hensættelser og rådgivning om hensættelsesmetoder inden for skades- eller livsforsikring
- Rådgivning om finansiel regulering, herunder Solvens II og regnskabsregler for forsikring, bl.a. IFRS 17, samt opstart og refinansiering af selskaber
- Værdiansættelse af skades- og livsforsikringsselskaber
- Projektledelse, sparring med kunder og koordinering på tværs af teams
- Udvikling af talenter, nye ydelser og forretningsområder
Kvalifikationer
Du har mindst 5 års erfaring fra den finansielle sektor og en kandidatgrad i forsikringsmatematik eller en tilsvarende relevant uddannelse. Du kommunikerer sikkert på engelsk på højt niveau, og det er en fordel, hvis du også behersker norsk eller svensk – men det er ikke et krav.
Du bidrager med følgende til teamet:
- Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dig – også inden for områder, der er nye for dig
- Du kommunikerer klart og skaber gode relationer til både kunder og kolleger
- Du arbejder målrettet og struktureret og trives med at omsætte idéer til konkrete løsninger sammen med mange interessenter
- Du har gåpåmod, tager ansvar for uventede opgaver og bevarer overblikket i travle perioder
Selv hvis du ikke umiddelbart genkender dig selv i alle de beskrevne kvalifikationer, ønsker vi stadig at opfordre dig til at ansøge om stillingen, hvis du mener, at dine kompetencer kan bidrage positivt til vores team.
Yderligere informationer
Vil du være en del af vores team?
Klik på knappen ”jeg er interesseret” ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team.
Send din ansøgning, dit cv og din karakterudskrift senest d. 01.08.2026. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så vi anbefaler, at du søger hurtigst muligt.
Forventet startdato: 01.10.2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Jarbøl, partner, på telefon 6010 5513.
Vi opfordrer alle kandidater til at søge stillingen, uanset alder, køn (kønsidentitet eller kønsudtryk), seksuel orientering, religion, etnicitet, nationalitet eller handicap.
Vi ser frem til at høre fra dig!
In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.