Business Analyst med AI-fokus
- Deltid
- Field of interest: Technology, Transformation & Data
- Level of hire: Student position
Firmabeskrivelse
Med vores mere end 3.000 ansatte er Deloitte Danmarks største revisions- og rådgivningshus. Vi skræddersyer løsninger på tværs af revision, skat, finansiel rådgivning, enterprise risk services og rådgivning.
Om teamet
Du vil blive en del af vores Digital Change team i Audit & Assurance. Vi er et ungt team på knap 20 personer, som hver dag arbejder med at transformere vores revisionsforretning i Deloitte. Vi arbejder med en række agendaer inden for udrulning af globale revisionsplatforme, brug af delivery centre, ligesom vi senest har etableret vores AI Development & Deployment-team, som du vil blive en del af.
Teamet er på en fantastisk spændende mission, hvor vi bygger fundamentet for AI-adoption inden for Audit & Assurance-området på tværs af Deloitte Danmark og Norden. Vi er i en tidlig fase, hvor vi aktivt definerer tilgang, best practices, processer og use case-portefølje. Alt er tæt koblet til revisionsprocesser, ydelser i forretningen, kvalitetskrav og regulering.
Som et voksende team i vores Digital Change-afdeling samarbejder vi tæt med implementeringseksperter, faglige specialister og forretningspartnere på tværs af kompetencer og forretningsområder.
Stillingsbeskrivelse
Som Business Analyst med AI-fokus vil du udvikle og bygge praktiske AI-løsninger, der løser konkrete forretningsproblemer for Audit & Assurance. AI er en integreret del af vores arbejdsmetode både i globale revisionssystemer (Omnia), generel productivity tools (fx MS Copilot), samt vores egenudviklede Deloitte AI agentic platform (Solaria), hvor use cases rækker fra simple og effektive prompts til specialiserede AI-agenter.
Dit fokus bliver på at designe og udvikle AI-understøttelse enten i form af prompts eller agenter til Solaria og Copilot. Du arbejder tæt med revisorer og finansielle rådgivere for at identificere use cases, opsætter og tester prompts, workflows og AI-agenter, indsamler feedback fra brugere og dokumenterer resultater for skalering på tværs af organisationen.
Rollen kombinerer hands-on prompt engineering med praktisk implementering, brugertest og iterativ forbedring – alt i et støttende, læringsorienteret miljø, hvor dit bidrag tages seriøst.
Sæt dit aftryk på opgaver som:
- Bygge AI-løsninger: Opsætte, teste og vedligeholde prompts, workflows og AI-agenter, der løser konkrete problemer for A&A forretningen.
- Prompt engineering og optimering: Designe og raffinere prompts baseret på bruger-feedback og performance-data.
- Brugertest og -feedback: Deltage i test-sessioner med forretningsdeltagere, indsamle feedback og oversætte indsigter til konkrete forbedringer.
- Eksperimentere med nye værktøjer: Udforske nye AI-værktøjer og -teknikker, bringe friske idéer ind i teamet og evaluere nye løsninger.
- Dokumentere og skalere: Udarbejde brugerdokumentation så løsninger kan bruges på tværs af organisationen.
Kvalifikationer
Du er i gang med en bachelor- eller mastergrad med mindst 2 år tilbage af dit studie, og du er klar til at arbejde 15-20 timer om ugen.
Du er en løsningsorienteret person med teknisk dybde inden for AI og prompt-forståelse og har naturlig nysgerrighed omkring vores Audit & Assurance-forretning såvel som AI-området generelt. Du ser dig selv både bygge AI-løsninger og være tryg ved at udvikle prompts og agenter selvstændigt.
Givet vores forretning skal du være flydende i både dansk og engelsk på professionelt niveau. Forståelse for revision og finansiel rådgivning er en fordel, men ikke et krav – nysgerrighed og læringsvillighed betyder mere. Et entreprenant mindset og evnen til at navigere omskiftelighed er vigtig.
Du bidrager med følgende til teamet:
- Teknisk indsigt: Erfaring med generativ AI og komplekse tekniske opgaver. Prompt engineering, agent design, RAG, hands-on prototyping og iterativ afprøvning af løsninger.
- Hands-on læring: Du lærer gennem dit daglige arbejde, du eksperimenterer, tester og itererer for at finde bedre løsninger.
- Detaljeorienteret: Du strukturerer problemer systematisk, tester grundigt og dokumenterer resultater med fokus på kvalitet.
- Det rette fundament: Erfaring med PowerPoint, Excel og AI-værktøjer og prompt engineering.
Hos Deloitte værdsætter vi forskellige kompetencer, perspektiver og erfaringer, da det gør os i stand til effektivt at løse komplekse udfordringer for vores klienter. Vi opfordrer dig til at søge stillingen, hvis du mener, at dine kompetencer kan bidrage til vores teams succes.
Selv hvis du ikke umiddelbart genkender dig selv i alle de beskrevne kvalifikationer, ønsker vi stadig at opfordre dig til at ansøge om stillingen, hvis du mener, at dine kompetencer kan bidrage positivt til vores team.
Det tilbyder vi:
- Hurtig kompetenceudvikling: Byg videre på stærke kompetencer inden for AI, prompt engineering og løsningsudvikling, hvor du oparbejder færdigheder i høj efterspørgsel på tværs af industrier.
- Konkrete og hurtige resultater: Se dine løsninger blive taget hurtigt i brug af forretningsbrugere på tværs af organisationen gennem korte feedback-loops og iterativ udvikling.
- Støttende og læringsorienteret miljø: Lær fra erfarne kolleger i et miljø, hvor dine idéer og perspektiver anerkendes og hvor der er plads til flere forsøg som en del af læringen.
- Variation og fleksibilitet: Arbejde med forskellige use cases, nye AI-værktøjer og balance mellem arbejde og studier.
Yderligere informationer
Vil du være en del af vores team?
Klik på knappen ”jeg er interesseret” ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team.
Send din ansøgning, cv og karakterudskrift inden ansøgningsfristen 12.06.2026. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så vi anbefaler dig at søge hurtigst muligt.
Forventede startdato: Snarest muligt.
Tøv ikke med at kontakte Nicolai Wiese, Head of Department at +4560512807 eller Lars Jørgen Jepsen, AI Lead at +4530934579, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi opfordrer alle kandidater til at søge stillingen, uanset alder, køn (kønsidentitet eller kønsudtryk), seksuel orientering, religion, etnicitet, nationalitet eller handicap.
Vi ser frem til at høre fra dig!
In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.