Konsulent til økonomisk rådgivning af energi- og forsyningssektoren

  • Fuldtid
  • Field of interest: Audit & Assurance
  • Level of hire: Experienced hire

Firmabeskrivelse

Med vores mere end 3000 ansatte er Deloitte Danmarks største revisions- og rådgivningshus. Vi skræddersyer løsninger på tværs af revision, skat, finansiel rådgivning, enterprise risk services og rådgivning.

Vi søger en konsulent til at hjælpe forsyningssektoren med at navigere i kompleks regulering, skabe rammerne for sektorens udvikling og drive specialiseret økonomisk rådgivning.

Om teamet

Du bliver en del af et specialiseret team af konsulenter med en flad struktur og et tæt samarbejde om fælles mål. Vi arbejder på at udvide vores erfarne team inden for regulering af sektoren og afhængig af dine interesser og erfaringer kan du være med til at styre din egen udvikling og opgaverne. Vi arbejder både med egentlige konsulentopgaver, men også tæt sammen med vores revisionsteams, og hjælper både kunder og kolleger på tværs af forretningen med at navigere i sektorens mange spændende udfordringer.

Stillingsbeskrivelse

Vi rådgiver selskaber inden for hele forsyningssektoren (el, vand, spildevand, gas, fjernvarme og affald), og du får mulighed for at specialisere dig i flere af disse områder.

Vi rådgiver med udgangspunkt i den økonomiske regulering som selskaberne er underlagt og beskæftiger os med en stor pallette af spændende problemstillinger.

Sæt dit aftryk på opgaver som:

  • Rådgivning om strategiske aspekter f.eks. ved udarbejdelse af modeller, ledelsesrådgivning, og bidrag til at løse konkrete udfordringer hos vores kunder. 
  • Bistå vores kunder med dialog med myndighederne, og hjælp med at udarbejde ansøgninger og andet materiale til brug for dette, samt assistere ved udarbejdelse af sektorens specialregnskaber
  • Større projekter i samarbejde med andre afdelinger i Deloitte om fx etablering af samarbejder mellem selskaber, fusioner og M&A.

Som led i din udvikling kommer du til at beskæftige dig hands-on med flere dele af forsyningssektoren, og dermed får rig mulighed for at opbygge og/eller udbygget dine kompetencer på området.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende job, hvor du bliver en del af det vi mener er det dygtigste rådgiverteam i sektoren og derfor rig mulighed for faglig sparring på højeste niveau
  • Masser af udfordringer både fagligt, men også personligt
  • Gode karrieremuligheder, med mulighed for på sigt at deltage i opgaver på tværs af Deloitte, både geografisk i Danmark og imellem afdelinger

Kvalifikationer

Vi søger en ambitiøs konsulent som brænder for at blive klogere på forsyningssektoren og at gøre en forskel for vores kunder. Du kan skabe muligheder inden for den til tider stramme regulering, så den ikke bliver en begrænsning for den grønne omstilling, klimatilpasningsprojekter m.v.

Du kan både være relativt nyuddannet, eller have erfaring fra en forsyning, myndighed, som revisor eller noget fjerde som du vurderer kunne være relevant for jobbet.

Du bidrager med følgende til teamet:

  • En relevant økonomisk baggrund, f.eks. cand.polit, cand.scient.oecon, cand.merc.jur, cand.merc.aud, eller anden relevant uddannelse/erfaring.
  • Erfaring med den økonomiske regulering af den danske forsyningssektor er en fordel, men ikke et krav.
  • Et drive for at hjælpe vores kunder og yde den bedste service og kompetent rådgivning, men du behøver ikke være salgsorienteret
  • En glæde ved at dyrke detaljerne når kunderne efterspørger det
  • Evnen til selvstændigt at køre dine egne opgaver og lyst til at være en del af et hold og samarbejde om fælles opgaver
  • Du har mod på – eventuelt over tid – at vokse ind i en rolle som leder for en eller flere yngre medarbejdere/studentermedhjælpere

Evne til at kommunikere flydende på dansk, både skriftligt og mundtligt, er en forudsætning.

Selv hvis du ikke umiddelbart genkender dig selv i alle de beskrevne kvalifikationer, ønsker vi stadig at opfordre dig til at ansøge om stillingen, hvis du mener, at dine kompetencer kan bidrage positivt til vores team.

Yderligere informationer

Vil du være en del af vores team?

Klik på knappen ”jeg er interesseret” ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team.

Send din ansøgning, cv og karakterudskrift inden ansøgningsfristen 10.06.2025. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så vi anbefaler dig at søge hurtigst muligt.

Den forventede startdato: 01.08.2025

Tøv ikke med at kontakte Bjarke Elling, der leder vores team på +45 30 54 70 40, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi opfordrer alle kandidater til at søge stillingen, uanset alder, køn (kønsidentitet eller kønsudtryk), seksuel orientering, religion, etnicitet, nationalitet eller handicap.

Vi ser frem til at høre fra dig!

In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.

Databeskyttelseserklæring