Audit Manager til ESG
- Fuldtid
- Field of interest: Audit & Assurance
- Level of hire: Experienced hire
Firmabeskrivelse
Deloitte er Danmarks førende rådgivnings- og revisionshus. Vores revisionsforretning Audit & Assurance består af 1300 medarbejdere fordelt på syv kontorer i Danmark. Hos os kan du selv skræddersy din udvikling inden for utallige fagområder, roller, kundetyper og opgaver. Stillingen giver dig mulighed for at kombinere et fuldtidsarbejde inden for økonomi, rådgivning og den nyeste teknologi med uddannelse og personlig udvikling.
Har du en baggrund som revisor, og vil du gerne arbejde med ESG Assurance og udvikle dine rådgivningskompetencer? Har du lyst til at være del af et dynamisk team, som er på en fantastisk vækstrejse, og som fortsætter med at investere i talenter og udvidelsen af vores Assurance-forretning? Er sustainabilityagendaen noget, du brænder for og ønsker du at være en del af løsningen samt forme fremtidens tilgang til Audit & Assurance? - så er det her noget for dig!
Stillingsbeskrivelse
Deloittes ESG Reporting Advisory & Assurance afdeling søger nye kollegaer til vores team i København og Århus. Vores fornemmeste opgave er at hjælpe vores kunder med at blive klar til at møde de stigende krav til ESG-rapportering herunder at blive erklæringsparate. Vi skal sikre offentlighedens tillid til ESG-rapportering og forhindre green-washing gennem ESG rådgivnings- og erklæringsydelser af højeste kvalitet.
Du vil få mulighed for at gøre en positiv forskel på vores kunders ESG-rejse samt at komme ”bag kulisserne” i nogle af Danmarks mest interessante virksomheder og deres arbejde med bæredygtighedsrapporteringer. Med en kombination af kundeprojekter og Deloittes strukturerede coaching- og mentorordninger, tilbyder vi stærk faglig og personlig udvikling.
Hos Deloitte er det ”Talent First!” Vi investerer i dygtige medarbejdere af stor diversitet og motiverer dem til at aspirere efter mere. Vi tror på, at når samfundet og vores kunder står stærkere, så gør vi det også.
Din rolle
Vi søger Manager profiler, der brænder for bæredygtighed, og som vil være med til at forme fremtidens tilgang til Audit & Assurance. Du vil blive del af et stærkt miljø med tværfaglig sparring med Deloittes ESG-teams og vores Nordic Sustainability Community. Din rolle vil bestå i at:
- levere ESG erklærings- og rapporterings ydelser til kunder i overensstemmelse med ny og kommende ESG-regulering
- styre erklæringsopgaver med det daglige ansvar for projektledelse, teamledelse, kvaliteten af vores arbejde og sikre en koordineret proces mellem ESG-eksperter, revisionsteams og kunder
- anvende din særlige revisions- og rådgiver værktøjskasse til at skabe værdi for vores kunder og understøtte deres ESG rapporterings- og erklæringsrejse - f.eks. gennem sparring og rådgivning omkring politikker, anvendt regnskabspraksis og metodeapparat, design og implementering af processer og kontroller samt øvrige muligheder for sikre robust ESG-data og -rapportering
- hjælpe med implementering af vores globale ESG Assurance-metodik i den danske forretning med henblik på at sikre høj kvalitet i vores arbejde samt dokumentation i overensstemmelse med relevante erklæringsstandarder
- være en del af vores ESG Assurance Lead Team hvor du vil bidrage til den strategiske retning og udvikling af vores ESG Assurance-forretning
- arbejde i et mangfoldigt team og være med til at fremme en inkluderende kultur, hvor kollegaerne oplever personlig og faglig udvikling og anerkendes for deres bidrag.
Kvalifikationer
Den ideelle kandidat til denne stilling ønsker at kombinere sine revisions- og erklæringserfaring med et fokus på bæredygtighed og har mod på at udvikle sine konsulent- og rådgivningskompetencer.
Du har ideelt set 5+ års faglig erfaring inden for Audit eller Assurance.
Du har:
- betydelig erfaring i at varetage revisionsopgaver, og du er stærkt funderet i revisionsstandarder og revisionsmetodikker
- erfaring fra erklæringsopgaver eksempelvis vedrørende historiske finansielle oplysninger, data, processer og interne kontroller, herunder en indgående forståelse af erklæringsstandarder som f.eks. ISAE 3000-serien og ISRE 2400-serien mfl.
- en forståelse for anvendelse af erklæringer og de forskellige former for ydelser, der kan leveres (f.eks. begrænset sikkerhed vs. høj grad af sikkerhed)
- et stærkt engagement til at levere kvalitet og erfaring i at anvende professionel skepsis
- erfaring med planlægning og projektledelse inden for komplekse projekter og erfaring med at opbygge tillidsfulde kunderelationer samt interne og eksterne netværk
- stærke analytiske og problemløsningskompetencer med en praktisk tilgang og fokus på detaljen, når det er nødvendigt
- gode kommunikationsfærdigheder både i skrift og tale
- evnen til at tænke kreativt og innovativt, udfordre status quo, levere forandring samt viljen til at gøre en forskel
- lysten til at motivere og udvikle effektive mangfoldige teams
- en uddannelsesbaggrund som f.eks. bachelor i erhvervsøkonomi, cand.merc.aud eller kandidat i Business Administration
- et ønske om at påvirke ESG Assurance-agendaen – og have det sjovt undervejs.
Yderligere informationer
Klik på ”jeg er interesseret” ovenfor, hvis du er klar til at være en del af vores team. Send din ansøgning, dit CV og en karakterudskrift for din bachelor- og kandidatgrad sammen med andre relevante dokumenter. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, og vi anbefaler derfor, at du ansøger så hurtigt som muligt.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Aida Sasivarevic, +45 30 93 57 87, eller Mads Stærdahl Rosenfeldt, +45 30 93 52 06.
In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.