In house jurist til Deloitte

  • Fuldtid
  • Field of interest: Legal
  • Business unit: Enabling Areas
  • Level of hire: Experienced hire

Jobbeskrivelse

Deloitte søger en dygtig kontraktjurist til vores in house legal team i København.

Din rolle i Deloitte 
Som in house jurist i Deloitte bliver du en del af et juridisk stærkt og professionelt team – i Danmark og globalt. Du vil som en del af teamet blive en vigtig sparringspartner for både vores forretning og direktionen i Deloitte med ansvar for risikohåndtering og juridisk specialistrådgivning til forretningen med primært fokus på kontrakter.

Dit arbejde vil bl.a. omfatte:

  • Rådgivning af Deloittes forretning om danske og globale kontraktforhold.
  • Udarbejdelse af kontrakter og kontrakttemplates.
  • Udarbejdelse, opdatering og implementering af forretningsbetingelser.
  • Udarbejdelse af Deloitte politikker, manualer og processer.
  • Tæt samarbejde med direktionen, forretningen og andre Deloitte enheder globalt med ansvar for håndtering af diverse juridiske opgaver (med specifik undtagelse af GDPR, Procurement og HR, som varetages selvstændigt af andre specialistafdelinger i Deloitte).

Kvalifikationer

Det er en absolut forudsætning, at du har:

  • En dansk kandidatgrad (cand.jur. eller cand. merc. jur.).
  • Erfaring +3 år med håndtering af kontrakter enten fra et advokatkontor eller fra en større dansk virksomhed.
  • Stærke sproglige kompetencer inden for engelsk og dansk.

Herudover søger vi dig med en praktisk og struktureret tilgang til løsning af opgaver. Du tænker ”ud af boksen” samtidigt med, at dit arbejde er kendetegnet ved stor professionalisme og høj integritet. Du er positivt indstillet på at sætte dig ind i problemstillinger, forstå forretningens udfordringer og finde den bedste kommercielle løsning, som du juridisk kan stå på mål for. Du kan formidle dit budskab på en forklarlig og løsningsorienteret måde – på tværs af forretningsområder og landegrænser.

Som person er det vigtigt, at du motiveres af en udfordrende hverdag, hvor de færreste dage er ens. Du lærer hurtigt, og du trives med at følge en stejl læringskurve. Du har faglig stolthed, er serviceminded, har god energi og et godt humør.

Yderligere informationer

Vi tilbyder en krævende og udfordrende stilling med markante udviklings- og karrieremuligheder. Du bydes velkommen i et dynamisk miljø med et stærkt fagligt fællesskab – i Danmark og globalt. Vi lægger en plan fra start for at skærpe dine færdigheder og støtte din faglige udvikling, og vi guider dig samtidigt i at udvikle dit potentiale og din langsigtede karriereprofil.

Vi har gode ansættelsesvilkår med mange muligheder, fleksible arbejdstider og med plads til familie og fritid. Du får titel og løn efter kvalifikationer.

Kontakt og ansøgning
Send os din ansøgning og CV, inkl. karakterudskrift fra din bachelor- og kandidatgrad) via 'Jeg er interesseret'. Vi afholder samtaler løbende. Vi forventer at afholde 2-3 samtaler med dig, og du vil mellem 1. og 2. samtale skulle tage en færdigheds- og personlighedstest. Vi ønsker ideelt at ansætte dig med første arbejdsdag lige efter sommerferien og senest 1. september, så send os din ansøgning i dag.

Ansøgningsfristen er 1. juli 2023.

Du er velkommen til at kontakte Gitte Nyborg (advokat, Head of Contracting) på telefon +45 30 93 48 75, hvis du har spørgsmål til stillingen.

In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature, striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.

Fortrolighedspolitik