Erhvervsmægler til Colliers, København
- Fuldtid
Firmabeskrivelse
Hos Colliers er vi eksperter i erhvervsejendomme. Vores kernekompetence er at formidle dem mellem investorer og virksomheder i hele Danmark. Det er vi stolte af, for ejendomme udgør en af de største og vigtigste faktorer for vores fælles fremtid og danner rammen om vores liv og samfundsøkonomi. Vi er ubestridte markedsledere og en stor del af det danske erhvervs-ejendomsmarked. Derudover er vi en del af en international virksomhed med over 18.000 ansatte og kontorer i mere end 60 lande på verdensplan. Vi har derfor et mål om at tiltrække og udvikle talenter, som ved at tænke og handle anderledes vil være med til at løfte erhvervs-ejendomsmarkedet ind i en teknologisk, bæredygtig og videns-baseret fremtid.
Stillingsbeskrivelse
Kan du maximere potentialet i ejendommene og skabe succes for vores kunder og Colliers?
Vi søger en erhvervsmægler som brænder for industri- & logistikejendomme. Din primære rolle vil være at rådgive erhvervskunder inden for logistikmarkedet i tæt samarbejde med vores markedsledende industri- og logistikteam.
Vilje, ærlighed, integritet, arbejdsomhed og rummelighed er vores vigtigste nøgleord i teamet.
Industri- og logistiksegmentet er i øjeblikket det segment, hvor der sker allermest indenfor både salg og udlejning. Tomgangsniveauet er historisk lavt og efterspørgslen på lokaler og ejendomme og stor, hvilket betyder, at vi ser ind i historiske lejestigninger på lagerlokaler i Storkøbenhavn. Særligt forventningen om lejestigninger og den fortsatte lave tomgang betyder, at stadigt flere investorer orienterer sig mod industri- og logistiksegmentet.
I&L teamet er en specialiseret enhed, hvor vi vægter samarbejde og trivsel højt. Vi samarbejder tæt internt i teamet og med de øvrige afdelinger i København og i resten af landet. Vi har i høj grad en fælles vinderkultur, hvor det forventes, at alle i teamet står sammen om at nå vores mål, og hvor vi arbejder proaktivt på et meget højt fagligt niveau.
Du får ansvar for at fastholde og udbygge vores eksisterende kundekontakter, samt varetage salg og udlejning. Vi oplever desuden en stor efterspørgsel på søgeopdrag på større arealer, hvilket du også vil få medansvar for.
Du formår at skabe og fastholde gode relationer til kunderne, har kompetencer til at udbygge dit netværk gennem kundemøder og aktiviteter og formår proaktivt at generere nye, spændende sager og projekter.
Vi tilbyder et alsidigt og spændende job, hvor du forventes at tage del i udviklingen af teamet. Du varetager sagsprocesserne omkring dine kunder fra A-Z. Din dagligdag er varieret og vil indebære løbende kundekontakt og forhandling samt opsøgende dialog og udbygning af netværk for at være på forkant med nye forretningsmuligheder.
Du bliver en del af en veletableret organisation med unikke karrieremuligheder og et stærkt brand, som varetager - og har adgang til - nogle af de mest attraktive opgaver, ejendomme og kunder i branchen. For den rette kandidat vil dine muligheder for at arbejde med spændende kunder og sager samt opnå gode resultater som erhvervsmægler være yderst optimale.
Du vil få et job med stor personlig frihed, god mulighed for personlig branding og et højt indtjeningspotentiale, bestående af fast løn kombineret med teambaseret omsætningsbestemt bonus samt pensions- og forsikringsordning.
Som erhvervsmægler hos Colliers tilbydes du et spændende og udfordrende job med plads til nytænkning og en stor grad af selvstændighed og fleksibilitet. Du vil få rig mulighed for at benytte og udvikle dine faglige og personlige kompetencer og din innovative tankegang i en arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens.
Som medarbejder vil du opleve en behagelig kultur og en ledelse, der udviser tillid. Colliers gør en dyd ud af at investere i gode relationer for at skabe varig værdi internt og eksternt, ligesom vi altid søger at overgå forventningerne ved at være nyskabende og samarbejde om at opnå solide resultater.
Kvalifikationer
Du kommer fra en lignende stilling, har arbejdet inden for logistikbranchen eller har erfaring med asset management med afsæt i lager og logistik. Vigtigst af alt er dit drive og din interesse for industri- og logistikejendomme.
Derudover kan du:
- bidrage med indgående markedskendskab
- begå dig flydende på dansk og engelsk
- bidrage med en høj kvalitet i dagligdagen
- agere proaktivt og med stor selvstændighed
- bidrage med godt humør og blive en integreret del af teamet
Du besidder de egenskaber, der gør dig i stand til at bevare overblikket og har en ubestridelig vedholdenhed. Din indstilling kombineret med din økonomiske forståelse samt din analytiske og målrettede tilgang til opgaverne er essentielt.
Yderligere informationer
Kan du se dig selv som vores nye erhvervsmægler, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater, så upload din ansøgning med CV og øvrige relevante papirer hurtigst muligt og fortæl os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med, både fagligt og personligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO og partner Flemming Michelsen på 22 43 64 43.
Tiltrædelse snarest muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.
Læs mere på corporate.colliers.com, Twitter @Colliers eller LinkedIn.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.