Senior Projektleder til lejer- og bygherrerådgivning hos Occupier Services, Colliers

  • Toldbodgade 33, 1253 København, Danmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Colliers er en førende global rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi har kontorer i 65 lande og mere end 15.000 dedikerede medarbejdere, der samarbejder om at yde ekspertbistand til lejere, ejere og investorer i ejendomssektoren.

I Danmark er Colliers den absolut største og mest erfarne rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi er landsdækkende med godt 165 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle.

Occupier Services yder uafhængig strategisk rådgivning om optimering af virksomheders kontorlejemål. 

Kerneydelser i Occupier Services er lejerrådgivning i forbindelse med lejemålstransaktioner samt brugerrådgivning om udnyttelse og optimering af virksomhedens ejendomme. Med et team sammensat af blandt andet økonomer og juridiske rådgivere, arkitekter samt byggetekniske rådgivere, tilbyder vi fuldservice rådgivning lige fra teknisk projektstyring til indretning af arbejdspladser. Vi bistår lejere i forbindelse med erhvervelse, (gen)forhandling og afhændelse af erhvervslejemål.

Jobbeskrivelse

Vil du bruge din erfaring til at tegne og udvikle bygherre- og lejerrådgivning i Colliers Occupier Services?

Til vores kontor i indre København søger vi en bygherre- / lejerrådgiver, der har stor erfaring fra den kommercielle styring af indretningsprojekter. Du sørger for, at vores kunders interesser varetages gennem hele processen - fra den indledende behovsafdækning til levering af det færdige projekt.

Du indgår i vores Workplace Advisory team, hvor du som Senior Projektleder får tre primære ansvarsområder:

  1. Udvikle produkter og services, processer og dertil hørende værktøjer for den tekniske rådgivningsproces
  2. Forhandling af de bygningstekniske aspekter i lejekontrakter samt fraflytningsforpligtigelser.
  3. Aktiv projektledelse af ombygnings-, indretnings- og flytteprojekter, samt styring af projektporteføljer.

Som Senior Projektleder vil du

  • Som primær samarbejdspartner indgå i en løbende dialog med kunden under hele projektforløbet, som fokuserer på, at kundens interesser bliver varetaget
  • Bistå vores kunder ved at sikre den rettidige indretning med optimal kvalitet inden for den økonomiske ramme. Efterfølgende lede og projektstyre på vegne af dine kunder
  • Sikre at alle dine kunder modtager den nødvendige rådgivning, når der træffes beslutninger af teknisk karakter
  • Rådgive strategisk lige fra de indledende behovsafklaringer og til kunden er kommet godt på plads i deres nye skræddersyede lejemål.

Du indgår i et samlet team på otte erfarne og dygtige kolleger i Occupier Services. Organisatorisk får du internt og eksternt en stor berøringsflade, hvorfor vi forventer, at du er god til at opbygge relationer og trives med samarbejde på tværs af både afdelinger og fagligheder. Vi har et sundt mix af nationale og internationale kunder, og det internationale samarbejde fylder forholdsvis meget i din hverdag.

Vi tilbyder:

  • Et sikkert job i en økonomisk sund og hurtigt voksende virksomhed
  • Et team af højt motiverede kolleger i en virksomhed med en flad organisation og en moderne og anerkendende virksomhedskultur
  • Indsigt i alle områder af ejendomssektoren samt i såvel nationale som internationale ejendomsmarkeder
  • En attraktiv løn og fleksible arbejdstider
  • Et spændende og professionelt arbejdsmiljø, hvor teamwork er altafgørende
  • Individuelle udviklingsmuligheder og videreuddannelse samt læringsmuligheder via Colliers' egen platform/LinkedIn Learning
  • Mulighed for udvikling af dine kompetencer inden for den tekniske del af den kommercielle lejerrådgivning

Du får en unik mulighed for at blive del af den vækstrejse, Colliers er på, hvor der investeres væsentlige ressourcer i at drive og videreudvikle en markedsledende lejerrådgivningsforretning. Du vil indgå i et bredt funderet, erfarent og kompetent team med et stort netværk inden for erhvervsmarkedet i Danmark.

Kvalifikationer

  • Uddannet bygningskonstruktør eller anden relevant teknisk baggrund – evt. kombineret med projektlederuddannelse
  • Kommer fra ejendomsbranchen, bygherrerådgivning, asset management, udlejer, udvikler eller arbejder som projektleder
  • Er vant til at drive processer, har dyb kommerciel indsigt og bred økonomisk forståelse og tilgang samt erfaring med kundepleje, forhandlinger og projektledelse
  • Erfaring fra teknisk arbejde på engelsk - gerne med internationale virksomheder - er en klar fordel 
  • Har gennemslagskraft og personligt drive - og du er beslutningsdygtig
  • Er troværdig og imødekommende, og du er god til at skabe og vedligeholde relationer
  • Er kundeminded, salgs- og løsningsorienteret
  • Er initiativrig og ved, hvad godt købmandskab er
  • Serviceminded, tager ejerskab for dine kunder og ser de nødvendige løsninger
  • Struktureret og initiativrig, og kan arbejde selvstændigt og i højt tempo – uden at miste overblik
  • Superbruger i MS Office (især Word, Excel og PowerPoint)
  • Dine skriftlige formidlingsevner er helt i top, og du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale. Øvrige sprogkompetencer er kun en fordel

Yderligere informationer

Hvis du kan se dig selv som en del af teamet, vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater, så upload din ansøgning med CV og øvrige relevante papirer hurtigst muligt og fortæl os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med, både fagligt og personligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Tine Mouritsen, Head of Workplace Advisory, på 40260413, eller Senior Director Ulrich Reckert, Head of Occupier Services, på 31609053.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere på www.colliers.com, Twitter @Colliers eller LinkedIn.

Fortrolighedspolitik