Ambitiøs og finansielt orienteret Associate til Vurdering & Rådgivning, København

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Er du dygtig til at lave komplekse analyser og finansielle modeller – og har du mod på at rådgive større danske og internationale investorer på det danske ejendomsmarked? Hos Colliers bliver du en vigtig del af et ungt og dynamisk team med dygtige kollegaer, som arbejder med et bredt udvalg af ejendomsrelaterede opgaver. Du vil gå en travl og udfordrende hverdag med stor personlig og faglig udvikling i møde.

Colliers International (NASDAQ, TSX: CIGI) er en førende global rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi har kontorer i 67 lande og mere end 15.000 dedikerede medarbejdere, der samarbejder om at yde ekspertbistand til lejere, ejere og investorer i ejendomssektoren. I mere end 25 år har vores erfarne lederteam, hvoraf en stor del er medejere, leveret et akkumuleret investeringsafkast på knap 20% til Colliers’ aktionærer. Da vi har en årlig omsætning på 3,0 mia. dollar globalt (3,3 mia. dollar inkl. associerede selskaber) og administrerer ejendomme til en værdi af 40 mia. dollar, er vi i stand til at finde de bedste løsninger for hver enkelt ejendom samt skabe værdi for vores kunder og vores medarbejdere.

I Danmark er Colliers den absolut største og mest erfarne rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi er landsdækkende med godt 135 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle.

Læs mere på corporate.colliers.com, Twitter @Colliers eller LinkedIn.

Jobbeskrivelse

Du vil indgå i vores københavnske vurderings- og rådgivningsteam, som i dag består af 23 medarbejdere, hvis hovedfokus er vurdering, ­finansiel ejendomsrådgivning, konsulentbistand og rådgivning ved større ejendomstransaktioner.

Dit primære job vil være at udarbejde vurderings- og salgsrelaterede analyser og rapporter. Det indebærer kommerciel og strategisk rådgivning for vores kunder, oftest kapitalfonde, forsikringsselskaber, institutionelle investorer, offentlige institutioner og børsnoterede selskaber, og det vil ske i samarbejde med vores kollegaer i Capital Markets, som teamet er en integreret del af.

Jobbet byder derudover på en bred palette af fagligt udfordrende og varierende projekter og opgaver, herunder:

  • Værdiansættelse af ejendomme og ejendomsselskaber
  • Deltagelse i kommercielle due diligence- og salgsprocesser
  • Strategisk investeringsrådgivning
  • Udarbejdelse af 
    • finansielle modeller
    • feasibility-studier og kommercielle analyser
    • salgsoplæg, investment memorandums og salgsprospekter
    • markedsanalyser og dybdegående rapporter
    • bidrag til vores eksterne markedsføring i form af artikler, oplæg mv.

Du kan forvente en stejl indlæringskurve – selvfølgelig under kyndig vejledning i et energisk og socialt kontormiljø. Ud over dygtige og engagerede kollegaer tilbyder vi en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og pensionsordning.

Colliers’ vurderings- og rådgivningsteam består af 30 medarbejdere fordelt på kontorer i Aarhus og København. Dine kommende kolleger har solid praktisk erfaring, en skarp analytisk sans og et indgående markedskendskab, og de lærer gerne fra sig. Vi har en flad struktur med ansvar på alle anciennitetsniveauer, og vi udfordrer hinanden fagligt.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller baggrund inden for økonomi og/eller finansiering (fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.merc.fir. eller cand.merc.aef.). Derudover forestiller vi os, at du er nyuddannet, bliver færdig med studiet til sommer eller har nogle års praktisk erfaring inden for corporate finance, M&A, bankverdenen, revision eller transaktionsbaseret konsulentarbejde.

Du har indgående kendskab til finansierings- og investeringsteori samt statistik, har god makroøkonomisk forståelse og ikke mindst en merkantil tankegang.

Du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale, og dine skriftlige formidlingsevner er helt i top. Du er superbruger i Excel og Word, og det er en fordel, hvis du også har en forståelse for de finansielle tal, der knytter sig til erhvervsejendomme.

Som person er du er en energisk selvstarter med et robust sindelag og godt humør. Du er en teamplayer, der forstår, at vi skaber bedre resultater sammen end som individer.

Du får et tæt samarbejde med mange kollegaer og forskellige typer af kunder, og det er derfor vigtigt, at du er god til at skabe relationer, og at du hurtigt kan tilpasse din kommunikation.

Du har en systematisk og struktureret tilgang til opgaver og formår at holde fokus på det resultat, vi i fællesskab skal opnå – også selvom informationerne ofte bliver mange, og tidsfristerne kan være korte.

Yderligere informationer

Hvis du kan se dig selv som en del af teamet, vil vi meget gerne høre fra dig inden den 31. maj 2021.

Samtaler afholdes løbende, så upload din ansøgning med CV og øvrige relevante eksamenspapirer, hvor du fortæller os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med både fagligt og personligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Valuation & Advisory, København Emil Helmsøe-Zinck på 30 23 96 41 eller Senior Associate Alexander Visby Berthelsen på 30 61 15 09.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere på vores hjemmeside www.colliers.com.

Fortrolighedspolitik