Analytisk og talstærk associate til Vurdering & Rådgivning, Aarhus

  • Søren Frichs Vej 38A, 8230 Aarhus, Danmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Er du dygtig til at lave komplekse analyser og finansielle modeller – og omsætte dem til velformulerede rapporter? Hos Colliers bliver du en vigtig del af et ungt og dynamisk team med dygtige kolleger, som arbejder med et bredt udvalg af ejendomsrelaterede opgaver. Du går en travl og udfordrende hverdag i møde med stor personlig og faglig udvikling.

Colliers International (NASDAQ, TSX: CIGI) er en førende global rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi har kontorer i 67 lande og mere end 15.000 dedikerede medarbejdere, der samarbejder om at yde ekspertbistand til lejere, ejere og investorer i ejendomssektoren. I mere end 25 år har vores erfarne lederteam, hvoraf en stor del er medejere, leveret et akkumuleret investeringsafkast på knap 20% til Colliers’ aktionærer. Da vi har en årlig omsætning på 3,0 mia. dollar globalt (3,3 mia. dollar inkl. associerede selskaber) og administrerer ejendomme til en værdi af 40 mia. dollar, er vi i stand til at finde de bedste løsninger for hver enkelt ejendom samt skabe værdi for vores kunder og vores medarbejdere.

I Danmark er Colliers den absolut største og mest erfarne rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi er landsdækkende med godt 135 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle.

Læs mere på corporate.colliers.com, Twitter @Colliers eller LinkedIn.

Jobbeskrivelse

Du vil indgå i vores aarhusianske vurderings- og rådgivningsteam, som i dag består af syv medarbejdere, hvis hovedfokus er vurdering, ­finansiel ejendomsrådgivning, byudviklingsopgaver, konsulentbistand og rådgivning ved større ejendomstransaktioner.

Dit primære job vil bestå i at udarbejde vurderings- og salgsrelaterede analyser og rapporter. Det indebærer bl.a. rådgivning af vores kunder, herunder kapitalfonde, forsikringsselskaber, institutionelle investorer, offentlige institutioner og børsnoterede selskaber i samarbejde med vores kollegaer i Capital Markets.

Jobbet byder yderligere på en bred palette af fagligt udfordrende og varierende projekter og opgaver, herunder:

  • Værdiansættelse af ejendomme og ejendomsselskaber
  • Deltagelse i kommercielle due diligence-processer
  • Ansvar for informationsflowet i salgsprocesser
  • Rådgivning af kommuner i forbindelse med byudvikling
  • Udarbejdelse af 
    • finansielle modeller
    • investment memorandums og salgsprospekter
    • materiale til salgsoplæg, rapportering og foredrag
    • markedsanalyser og dybdegående rapporter
    • bidrag til vores eksterne markedsføring i form af artikler, oplæg m.v.

Du kan forvente en stejl indlæringskurve – selvfølgelig under kyndig vejledning i et energisk og socialt kontormiljø. Udover dygtige og engagerede kolleger tilbyder vi en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og pensionsordning.

Colliers’ vurderings- og rådgivningsteam består af 35 medarbejder fordelt på vores kontorer i Aarhus og København. Vurderings- og rådgivningsteamet er en integreret del af Capital Markets, og dine kommende kolleger har solid praktisk erfaring, en skarp analytisk sans og et indgående markedskendskab – og lærer gerne fra sig. Vi har en flad struktur med ansvar på alle anciennitetsniveauer, og vi udfordrer gerne hinanden fagligt.

Vi fokuserer på de kommercielle realiseringsmuligheder og skræddersyr den enkelte analyse efter kundens helt specifikke behov. Vores unikke og omfattende datagrundlag sikrer, at vi leverer grundige markedsanalyser og vurderinger af alle typer erhvervsejendomme og ejendomsporteføljer, så vores kunder altid får et veldokumenteret beslutningsgrundlag, hvad enten opgaven vedrører nationale og internationale investorers behov for markedsinformation og rådgivning, feasibility-studier, konsekvensanalyser eller kommunale byudviklingsprojekter.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er uddannet cand.merc., cand.oecon. eller lignende, og at du har nogle års erfaring fra bank-, revisions- eller ejendomsbranchen eller noget fjerde. Den rette kandidat kan dog også være nyuddannet så længe, at du har lyst til at prøve kræfter med ejendomsbranchen.

Du har et indgående kendskab til finansierings- og investeringsteori samt statistik, har god makroøkonomisk forståelse og ikke mindst en merkantil tankegang.

Du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale, og dine skriftlige formidlingsevner er helt i top. Du er superbruger i Excel og Word, og har du også en forståelse for de finansielle tal, der knytter sig til erhvervsejendomme, er det en fordel.

Som person er du er en energisk selvstarter med et robust sindelag og et godt humør. Du er en teamplayer, der forstår, at vi skaber bedre resultater sammen end som individer.

Du får et tæt samarbejde med mange kolleger og forskellige typer af kunder – fra internationale kapitalfonde til lokale investorer og offentlige instanser. Derfor er det vigtigt, at du er god til at skabe relationer, og at du hurtigt kan tilpasse din kommunikation.

Du har en systematisk og struktureret tilgang til opgaver og formår at holde fokus på det resultat, vi i fællesskab skal opnå – også selvom informationerne ofte bliver mange, og tidsfristerne kan være korte.

Yderligere informationer

Vi søger løbende dygtige kandidater til stillingen som Associate. Lyder det som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Samtaler afholdes efter behov, så upload din ansøgning med CV og øvrige relevante eksamenspapirer og fortæl os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med både fagligt og personligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Valuation & Advisory, Aarhus Henrik Borch på 40 78 60 70.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere på vores hjemmeside www.colliers.com.

Fortrolighedspolitik