Erfaren erhvervsmægler til Colliers Retail, København

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Colliers International (NASDAQ, TSX: CIGI) er en førende global rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi har kontorer i 67 lande og mere end 15.000 dedikerede medarbejdere, der samarbejder om at yde ekspertbistand til lejere, ejere og investorer i ejendomssektoren. I mere end 25 år har vores erfarne lederteam, hvoraf en stor del er medejere, leveret et akkumuleret investeringsafkast på knap 20% til Colliers’ aktionærer. Da vi har en årlig omsætning på 3,0 mia. dollar globalt (3,3 mia. dollar inkl. associerede selskaber) og administrerer ejendomme til en værdi af 40 mia. dollar, er vi i stand til at finde de bedste løsninger for hver enkelt ejendom samt skabe værdi for vores kunder og vores medarbejdere.

I Danmark er Colliers den absolut største og mest erfarne rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi er landsdækkende med godt 135 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle.

Læs mere på corporate.colliers.com, Twitter @Colliers eller LinkedIn.

 

Med en ambitiøs vækststrategi og en fokuseret retail-afdeling, er Colliers inde i en positiv udvikling, som du har mulighed for at blive en del af.

Colliers' retail-afdeling i København arbejder med alt inden for salg, vurdering, afståelse og udlejning af retail-lejemål i et område, der dækker hele Sjælland - med primært fokus på Københavns-området.

Vi arbejder også med rådgivningsopgaver for de større kæder i hele landet, hvor vi hjælper kæderne med at finde deres kommende butikker samt med forhandling af lejekontrakter ved indgåelse af lejemål.

Colliers International Danmark A/S er en del af Colliers EMEA, hvor retail-teams fra mere end 40 lande mødes til konferencer og retail-messer, samt arbejder sammen på tværs af landegrænser.

Jobbeskrivelse

Jobbet er i retail-afdelingen i København, hvor de daglige opgaver består af vurdering, udlejning, salg og afståelse af butikslokaler. Du bliver en del af et stærkt og kompetent team af engagerede sagskoordinatorer og mæglerkollegaer i vores fem danske afdelinger. Derudover vil du arbejde tæt sammen med vores marketing- og kommunikationsafdeling.

Du vil overtage en eksisterende portefølje af udlejnings- og afståelses-opdrag samtidig med, at du vil arbejde med opbygning af egen portefølje. Du vil derudover arbejde med løsning af retail-teamets opgaver i samarbejde med kollegerne i København og i resten af landet.

Du vil arbejde ud fra vores kontor centralt i København, hvor du vil indgå i et stærkt teamwork med 65 kolleger.

Du får en hverdag i en international organisation med et stærkt brand og et højt ambitionsniveau. Du bliver en del af et uhøjtideligt og travlt miljø, hvor du mødes med dine kollegaer flere gange årligt ved arrangementer samt ved individuelle forretninger i det daglige. Du bliver en del af en markedsledende erhvervsmæglervirksomhed med såvel nationale som internationale samarbejdspartnere og dermed mulighed for at deltage i løsningen af profilsager.

Du vil få et job med stor personlig frihed, spændende opgaver, og et højt indtjeningspotentiale, bestående af en garantiløn i indkøringsfasen, herefter fast løn kombineret med omsætningsbestemt bonus, pensions- og forsikringsordning samt sundhedsforsikring.

Kvalifikationer

Du behøver ikke være uddannet ejendomsmægler, men du skal have erfaring med retail-området og med erhvervslejeloven.

  • Du har flair for at møde kunden i øjenhøjde og sætter kvalitet og kundeservice højt.
  • Du er på hjemmebane i erhvervslejeloven og kan tolke og udarbejde erhvervslejekontrakter.
  • Du arbejder struktureret, detaljeret og selvstændigt med dine opgaver.
  • Du er opsøgende og proaktiv i din tilgang til opgaverne og følger enhver mulighed til dørs.
  • Du trives i et travlt og til tider hektisk miljø og er dygtig til at bevare overblikket.
  • Du har muligvis erfaring fra den finansielle sektor, advokatbranchen eller fra arbejde med salg i detailsektoren eller i forbindelse med fast ejendom.
  • Du bor i Storkøbenhavn, hvor du har et stærkt geografisk kendskab og et personligt netværk.
  • Du har arbejdet som erhvervsmægler eller hos en detailkæde i en årrække og har betydelig erfaring inden for retail.

Vi er en professionel og dynamisk virksomhed med en ledende markedsposition, hvor vi leverer resultater til vores kunder på et fagligt højt niveau og forventer, at du er resultatorienteret og kompromisløs, når det gælder kvaliteten i dit arbejdet.

Vi forventer derudover, at du agerer professionelt og troværdigt samtidig med, at du er frisk, humoristisk og i stand til at arbejde selvstændigt, med respekt for teamet.

Yderligere informationer

Kan du se dig selv som vores nye retail-mægler, vil vi meget gerne høre fra dig. Upload din ansøgning med CV og øvrige relevante papirer hurtigst muligt og fortæl os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med, både fagligt og personligt. Der er tale om en fuldtidsstilling. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Head of Retail, Line Højvang Christiansen på telefon 20 45 30 54 eller på [email protected].

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere på vores hjemmeside www.colliers.com

Fortrolighedspolitik