Sagskoordinator, Aarhus

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Colliers International er Danmarks absolut største og mest erfarne rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi beskæftiger os med formidling af ejendomme, udlejning, lejerrådgivning og vurderinger, ligesom vi udarbejder markedsanalyser og rådgiver vedrørende by- og arealudvikling, ejendomsinvesteringsstrategier mv.

Vores specialister i Capital Markets er førende inden for formidling af og rådgivning om større investeringsejendomme, porteføljer og ejendomsselskaber. I 2018 formidlede vi ejendomme for næsten 25 mia. kroner.

Vi er landsdækkende med godt 150 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle.

Vi er en del af Colliers International Group, der er repræsenteret i 68 lande og har 14.000 medarbejdere. I 2018 omsatte Colliers for 2,8 mia. US dollar globalt.

Jobbeskrivelse

Som vores nye sagskoordinator bliver du en vigtig del af vores Capital Markets team, hvor du sammen med dine kolleger i teamet er med til at sikre høj kvalitet og processe udlejnings- og salgssager i samarbejde med den ansvarlige mægler.

Vi søger en selvstændig og struktureret sagskoordinator med flair for tal og interesse for ejendomme og som kan bevare overblikket, koncentrationen og engagementet i hverdagen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Al praktik omkring sagerne, herunder indhentelse af relevante informationer og dokumenter
  • Tæt dialog med teamet og vores kunder
  • Udarbejdelse af præsentationer/prospekter herunder grafisk opsætning
  • Udarbejdelse af diverse beregninger i Excel – f.eks. lejeoversigter og driftsbudgetter
  • Korrekturlæsning og kvalitetssikring
  • Sags- og dokumentstyring
  • Udarbejdelse af lejekontrakter og købsaftaler
  • Fakturering

På daglig basis vil du indgå som en nøglespiller i vores afdeling i Aarhus, der i dag består af 6 sagskoordinatorer, 19 mæglere og 8 analytikere. Du vil løbende blive involveret i udvikling og optimering af arbejdsprocesserne i afdelingen, ligesom du vil indgå i vores landsdækkende interne sagskoordinatornetværk, hvor vi hjælper hinanden ved travlhed og med fælles faglig udvikling.

Kvalifikationer

Du har gode it-kundskaber, flair for tal og for grafisk opsætning. Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk og har bred erfaring i Word, PowerPoint og Excel. Du kan bevare overblikket, koncentrationen og engagementet i hverdagen. Du har lyst til at gøre en forskel, påvirke dit arbejdsmiljø positivt og brænder for at optimere arbejdsprocesser.

Som person er du ansvarsbevidst og pligtopfyldende, og du har en struktureret tilgang til dit arbejde. Du formår at organisere dig selv i en meget hektisk hverdag omgivet af yderst entreprenante mennesker. Det forventes derfor, at du kan have mange bolde i luften og overholde sideløbende deadlines, arbejde selvstændigt, omhyggeligt og detaljeorienteret med dine opgaver og projekter. Du er grundig, konstruktiv og respektfuld, når du giver feedback og yder sparring til dine kolleger, med det mål, at alle bliver klogere i processen.

Du har gåpåmod og et godt og smittende humør. Derudover har du lyst og mod til at virke i et effektivt og udfordrende miljø, som har høje forventninger til dit arbejde og din arbejdsindsats. I løbet af hverdagen ved du, hvad der skal til for at opnå det bedste resultat og gøre en forskel for hele holdet.

Vi forestiller os, at du er nyuddannet cand.merc., cand.ling.merc., cand.mag. eller allerede har et par års relevant erhvervserfaring i forlængelse af din uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra ejendomsbranchen, men ikke et krav.

Yderligere informationer

Kan du se dig selv som vores nye sagskoordinator, vil vi meget gerne høre fra dig. Upload din ansøgning med CV og øvrige relevante eksamenspapirer hurtigst muligt og fortæl os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med, både fagligt og personligt. Der er tale om en fuldtidsstilling på vores kontor i Aarhus. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sagskoordinator Simone Tassi di Luigi på telefon 51 79 54 14.

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer, og du vil blive omfattet af vores pensionsordning og helbredsforsikring.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist 6. december 2019.

Læs mere på vores hjemmeside www.colliers.com

Fortrolighedspolitik