Slutbrugerspecialister Power Tools

  • Telegrafvej, 2750 Ballerup, Danmark
  • Fuldtid
  • Legal Entity: Robert Bosch A/S

Firmabeskrivelse

Hos Bosch former vi fremtiden ved at opfinde teknologier og tjenester af høj kvalitet, der skaber begejstring og beriger folks liv. Vores løfte til vores medarbejdere er bundsolidt: vi vokser sammen, vi nyder vores arbejde og vi inspirerer hinanden. Tilslut os og mærk forskellen.

Jobbeskrivelse

Robert Bosch A/S søger to slutbrugerspecialister til distrikt Sjælland, til salg af professionelt værktøj og tilbehør til håndværk og industri med opstart den 3. januar 2022.

Ansvarsområder og opgaver

Som slutbrugerspecialist har du din daglige gang hos slutbrugere i industrien og bygge- & anlægsbranchen. Du får din daglige gang på byggepladser, kontorer og værksteder, og dine kunder er alt fra indkøbere, formænd, håndværkere, projektledere til virksomhedsledere. Her præsenterer du nyheder, træner og rådgiver om målrettede løsninger til slutbrugere.

Du sikrer tæt dialog og koordinering med dine kollegaer i distriktet for at dække fælles kunders behov. Dine primære ansvarsområder er følgende:

  • Opsøgende salg, tilbudsudarbejdelse og rådgivning til håndværks-/industrikunder i distriktet
  • Produktdemonstrationer til slutbrugere, kolleger og relevante detailkunder
  • Forberedelse af lokale kundemesser samt deltagelse på andre events og faglige arrangementer

Arbejdssted og rejseaktivitet

Som slutbrugerspecialist kører du som udgangspunkt ud fra eget hjem centralt i eget distrikt og planlægger selv din dag med salgsbesøg, produktdemonstrationer og deltagelse i relevante møder hos kunder eller på kontoret i Ballerup.

Der må forventes arbejde på ”skæve tidspunkter” og i enkelte tilfælde kan overnatning på hotel i Danmark være nødvendigt.

Kvalifikationer

Sproglige evner

Skal kunne tale og læse dansk og engelsk på middel niveau (engelsk er koncernsprog).

Erhvervserfaring

Du har en relevant håndværksmæssig uddannelse som f.eks. smed, tømrer, elektriker, mekaniker eller en professionel B2B-uddannelse. Du har tilegnet dig solid salgserfaring fra bygge- & anlægsbranchen eller industrien og har et godt kendskab til professionelt værktøj.

Som person er du kontaktskabende, engageret, kreativ og besidder et højt drive. Du trives med at opbygge nye relationer og møde mange forskellige mennesker i løbet af en dag.

Teknisk viden

Du skal have interesse i og evnen til at sætte dig ind i viden om tekniske produkter.
(Specifik produktoplæring vil ske hos Bosch)

Andre specifikke evner eller viden

Du skal kunne præsentere/demonstrere produkter for slutbrugere og kollegaer.
Bruger af MS office – herunder specielt excel og power point.

Yderligere informationer

Du tilbydes

Du får en central funktion i et professionelt salgsteam, der arbejder tæt sammen med kunden i fokus. Hos Bosch bliver du løbende trænet i både dit produktkendskab og dine salgskompetencer. 

Fast løn efter kvalifikationer samt præstationsløn, pension, sundhedsordning, gulpladebil og kommunikationspakke

FortrolighedspolitikAftryk