Byggeleder til spændende projekter

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at arbejde med en høj grad af frihed under ansvar? Er selvstændighed, faglig stolthed og sund fornuft en naturlig del af din personlighed? Så glæder vi os til at høre fra netop dig!

Som byggeleder hos Adsbøll Renovering A/S håndterer du, med reference til projektleder, større renoveringsprojekter.

Opgaven

Adsbøll Renovering A/S består af et kompetent team af engagerede og dygtige projektledere, som er klar til at være dine sparringspartnere. Vores organisationsstruktur er flad, tonen er uformel og du vil opleve, at der er kort vej fra tanke til handling. Vi forventer, at du kan leve op til det ansvar, der følger med udførelsen af kompliceret renovering. Udover styring af byggeforløbet på pladsen forventer vi, at du bl.a. tager ansvar for følgende opgaver:

  • Planlægning af/og gennemførelse af byggesager
  • Afholdelse af møder med underentreprenører og projektleder
  • Projektoptimering, tilsyn og sikkerheden på byggepladsen
  • Tidsplanlægning, opfølgning og evaluering

Din profil

Du har en relevant teoretisk uddannelse som bygningskonstruktør eller bygningsingeniør.  Derudover har du erfaring fra en lignende stilling, hvor du har opbygget kendskab til lokationsbaseret planlægning og gerne AR-teknologi (ex. Dalux).

Du nyder at træffe selvstændige beslutninger og er ikke bleg for at vælge utraditionelle metoder. Du drives af udfordringerne ved at styre og koordinere byggeforløbet, hvor overblik og detaljeorientering er en nødvendighed. Din gennemslagskraft, forhandlings- og kommunikationsevner skaber de gode løsninger både for os og vores samarbejdspartnere. Som kollega er du selvfølgelig med til at skabe et godt humør og en god tone på arbejdspladsen.

Du taler og skriver flydende dansk.

Vores motto – Altid Konstruktiv – er et løfte vi giver hinanden. Vi ønsker at være en kompetent samarbejdspartner, som leverer som aftalt. Vi forventer, at du ligesom os, trives ved og sætter stor pris på ordentlighed og gode værdier.

Sammen bygger vi videre på din karriere
Det er vigtigt, at du oplever arbejdsglæde i din hverdag hos os, og derfor er vi optaget af din trivsel og udvikling. Når du starter hos os, vil vi sammen lægge en karriere- og udviklingsplan, så du allerede fra starten er med til at forme dit udviklingsforløb hos Adsbøll. Vi iværksætter flere aktiviteter, som styrker og støtter op om fællesskabet, og der er kort vej fra tanke til handling grundet vores flade organisationsstruktur.

Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 23. juli 2019. Vi afholder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Direktør Jørgen List Petersen på tlf.: 2154 2493.

Yderligere informationer

Adsbøll er en traditionsrig og innovativ entreprenørvirksomhed med mangeårig erfaring, stiftet i 1972 af Ove Adsbøll. Vores styrke ligger i at tilpasse vores byggerier, til vores kunders langsigtede behov. Derved kan vi videreføre det positive omdømme vi har opbygget igennem flere generationer.

Som autoriseret entreprenør er ingen opgave for lille eller for stor for os. Vi er altid konstruktive, og vores medarbejdere har omfattende erfaring indenfor alt fra småreparationer hos private, til større boligbyggerier med flere hundrede lejligheder.

Vi har landsdækkende entreprise- og renoveringsafdelinger samt en regional serviceafdeling indenfor kloak- og murerarbejde, som alle beskæftiger sig med kvalitetsbyggeri til virksomheder, investorer og privatpersoner.