Praktikant hos Adsbøll Renovering – opstart andet halvår 2019

  • Praktikant

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at arbejde med en høj grad af frihed under ansvar? Er selvstændighed, faglig stolthed og sund fornuft en naturlig del af den du er? Så glæder vi os til at høre fra netop dig!

Som praktikant hos Adsbøll Renovering assisterer du projektlederen på større renoveringsprojekter. Vi tilpasser dit forløb, så du får mulighed for at udvikle dig og stifte bekendtskab med Adsbøll – en virksomhed med ambitioner og vækst. Vores renoveringsopgaver er placeret forskellige steder i landet – dog primært Jylland.

Opgaven

Hos Adsbøll Renovering er der kort vej fra tanke til handling, og kommandovejene er lige så korte, fordi vores organisationsstruktur er flad. Vi forventer, at du deltager aktivt og opsøgende i relation til arbejdsopgaverne. Derudover, forventer vi, at:

  • Du er under uddannelse til bygningskonstruktør eller ingeniør
  • Du har lyst til at assistere efter behov
  • Du selvstændigt har lyst til at tage ansvar for enkelte opgaver

Din profil

Som nævnt forventer vi, at du er under relevant uddannelse. Du har flair og interesse for IT, herunder MS Project og cyklogrammer. Du har kendskab til 3D-modellering og IKT specifikationer.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og har lyst til at tage ansvar. Du er opsøgende og nysgerrig i din profil – det motiverer dig nemlig at lære og udvikle dig. Som kollega er du selvfølgelig med til at skabe et godt humør og en god tone på arbejdspladsen. Slutteligt forventer vi, at du behersker dansk i skrift og tale.

Sammen bygger vi videre på din karriere

Vi tilbyder dig et selvstændigt og udviklende praktikforløb, hvor du ud fra dine interesser og kompetencer selv er med til at præge indholdet og omfanget af dine ansvarsområder i praktikperioden.

Vores hovedkontor er placeret i Kolding og med udgangspunkt herfra vil du få din dagligdag på nærmere definerede projekter i Jylland. Vi stiller PC og telefon til rådighed. Det er en fordel, men ikke et krav hvis du har bil. Praktikperioden tilrettelægges efter dit uddannelsesforløb.

Vi glæder os til at modtage en ansøgning og CV med billede mærket ”Praktikant Renovering”. Vi afholder løbende samtaler.

Yderligere informationer

Adsbøll er en traditionsrig og innovativ entreprenørvirksomhed med mangeårig erfaring, stiftet i 1972 af Ove Adsbøll. Vores styrke ligger i at tilpasse vores byggerier, til vores kunders langsigtede behov. Derved kan vi videreføre det positive omdømme vi har opbygget igennem flere generationer.

Som autoriseret entreprenør er ingen opgave for lille eller for stor for os. Vi er altid konstruktive, og vores medarbejdere har omfattende erfaring indenfor alt fra småreparationer hos private, til større boligbyggerier med flere hundrede lejligheder.

Vi har landsdækkende entreprise- og renoveringsafdelinger samt en regional serviceafdeling indenfor kloak- og murerarbejde, som alle beskæftiger sig med kvalitetsbyggeri til virksomheder, investorer og privatpersoner.