Senioringeniør til højspændingsprojekter

  • Fuldtid
  • Afdeling: Energy (Power generation, T&D and Renewables)
  • Contract Type: Permanent

Firmabeskrivelse

.

Stillingsbeskrivelse

Vil du arbejde med spændende og afvekslende projekter inden for højspænding og substations, og kunne du tænke dig at blive del af et dygtigt, tværfagligt team?  

Vi søger en senioringeniør med en solid faglighed indenfor højspænding til vores forretningsenhed Energy. Det danske el-system er i rivende udvikling, hvilket både medfører komplekse udfordringer og spændende projekter. Vi sætter en ære i at være engagerede i den bæredygtige udvikling, der beskytter miljøet og giver god forretningsmæssig mening – i alt, hvad vi gør.  
 
Vores ekspertise inden for el og forsyning dækker alle aspekter af elproduktion, transmission og distribution samt markedsanalyse i alle faser, fra analyse over programmering til drift af det færdige anlæg. 
 

Om rollen 
Du bliver en nøglemedarbejder i gruppen Substation, med en base på et af vores kontorer i Aarhus, Kolding, Aalborg eller Herlev. Her vil du få ansvar for både teknisk rådgivning og projektledelse i komplekse højspændingsprojekter. Du vil arbejde tæt sammen med kunder, leverandører og kolleger, og sikre at projekterne leveres med høj kvalitet og faglighed. 

Som senioringeniør med projektlederansvar, er det en klar fordel hvis du har erfaring med, og egenskaberne til, at arbejde med:  

  • Teknisk design og projektering af højspændingsanlæg.

  • Planlægning, styring og gennemførsel af el-tekniske projekter i samarbejde med kolleger i teamet. 

  • Rådgivning af bygherrer og kunder om tekniske løsninger. 

  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og forhandling af kontrakter. 

  • Sikring af fremdrift, sikring af høj kvalitet i projekterne, afdækning af risiko, udarbejdelse og vedligehold af budgetter og sikring af leverancer til tiden. 

Du skal også være med til at videreudvikle vores metoder og standarder og bidrage til et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og vidensdeling.

Kvalifikationer

Du har en stærk teknisk baggrund og trives med at tage ansvar for både teknik og projektledelse. Du har erfaring med højspændingsanlæg og kan navigere sikkert i komplekse projekter med mange interessenter. Du er struktureret, kvalitetsbevidst og har en naturlig evne til at skabe fremdrift. 

  • En teknisk uddannelse som stærkstrømsingeniør, elinstallatør, maskinmester med el-speciale eller tilsvarende.  

  • 5-10 års relevant erfaring i el-branchen. 

  • Dokumenteret erfaring med distribution, transmission og højspændingsanlæg. 

  • Kompetencer i leverandørstyring, kontraktforhandling og rapportering på ledelsesniveau. 

  • Erfaring med kvalitetssikring, dokumentationshåndtering og procesoptimering. 

  • Erfaring med projektstyringsværktøjer. 

Jobbet kræver, at du arbejder selvstændigt, er forudseende og formår at bevare overblikket. Du kommunikerer klart og ubesværet med interessenter, både på dansk og engelsk, i skrift og tale. Samtidig bruger du dine relationelle evner til at skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af AFRYs forretningsenheder.

Yderligere informationer

Om AFRY  
Vi er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.  Her er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere.  

Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde. Og vi efterstræber en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv.   

Af andre goder kan vi nævne: 

  • Afvekslende og varierede opgaver og projekter for store og velkendte private og offentlige kunder 

  • Interne udviklingsmuligheder i et af landets førende ingeniørvirksomheder. 

  • Et stort tværfagligt netværk af kompetente kolleger at sparre med. 

  • En god pensionsordning, en tryg sundhedsforsikring.  

  • Familievenlige og fleksible vilkår.  

  • En sund kantineordning.  

  • Aktive personaleforeninger og sociale arrangementer.  

Interesseret? 
Vi har kun behov for dit CV, men for at kunne beskytte dine persondata, kan du ikke sende det direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket her på siden, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt. 

Send dit CV til os snarest muligt, vi indkalder løbende til samtale og stopper processen når den rette kollega er ansat.    

Kontakt  
Har du spørgsmål til stillingen eller til AFRY som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte Group manager Nikolaj Madsen på telefon 51677927  

AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 18.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi omkring 850 kollegaer, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi og arkitektur. 

At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.

Databeskyttelseserklæring