Senior Vejingeniør

  • Fuldtid
  • Afdeling: Civil and Structural Engineering
  • Contract Type: Permanent

Stillingsbeskrivelse

Vil du have en central rolle i et team med fokus på faglighed inden for spændende og varierende vej- og afvandingsprojekter? Og kunne du tænke dig at sætte dit præg på et dygtigt tværfagligt team? Så er du måske den kollega, vi mangler!

I Road & Rail udvikler og rådgiver vi om bæredygtig transportinfrastruktur til fremtidens generationer. Du vil blive en del af et ambitiøst tværfagligt team, der sætter en ære i at finde funktionelle, gennemtænkte og innovative løsninger. Vej, tunnel, jernbane og ITS er blandt vores kerneområder, og vores kunder spænder fra store offentlige bygherrer til private virksomheder.

Om opgaverne

I Road & Sewage er vi kendt for at levere kvalitet til tiden. Hos os får du kollegaer, der prioriterer samarbejde, vidensdeling og et stærkt fagligt fællesskab.

Som senior vejingeniør vil du varetage projektledelse samt fungere som aktiv faglig sparringspartner i teamet, der arbejder med projektering og gennemførelse af små og mellemstore vej- og afvandingsprojekter.

Opgaverne omfatter

  • projektering af veje, stier og tilhørende afvanding
  • udarbejdelse af udbudsmateriale
  • mængder og beskrivelser efter gældende standarder
  • projektledelse af opgaver
  • fagtilsyn og byggeledelse i udførelsesfasen.

Du vil også bidrage til videreudvikling af værktøjer og metoder og indgå i et tæt fagligt samarbejde med afdelingslederen og de øvrige fagligheder i AFRY. Med andre ord: Din dagligdag bliver præget af gode kollegaer, faglige udfordringer og stor medbestemmelse.

Dit faste arbejdssted bliver på vores kontor i Herlev, Århus eller Herning – afhængigt af din egen lokation.

Kvalifikationer

Vi leder efter dig, der har mod på rollen som specialist og faglig sparringspartner – og som kan holde overblikket, samle trådene og få tingene til at ske på tværs af fagdiscipliner. Du er struktureret, kvalitetsbevidst og kendt for at overholde aftaler og levere til tiden. Vi tror, du passer perfekt til jobbet, hvis du:

  • er uddannet som civil- eller diplomingeniør
  • har solid erfaring med vejprojektering, geometri og afvanding
  • er fortrolig med digitale værktøjer som f.eks. MicroStation og OpenRoads
  • har kendskab til AB18/ABR18
  • har erfaring med udbudsprocesser
  • kan begå dig ubesværet på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.

Du har arbejdet i rådgiverbranchen gennem flere år og har med det udgangspunkt erfaring med projektledelse af mindre og mellemstore projekter samt minimum 8 års erfaring. Du forstår således vigtigheden af tæt dialog med både kunder, kolleger og leverandører, og du trives i et miljø, hvor samarbejde og koordinering er afgørende.

Yderligere informationer

Vi er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere.

Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.  

Vi efterstræber en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne. 

Af andre goder kan vi nævne:

  • afvekslende og varierede opgaver og projekter for store og velkendte private og offentlige kunder
  • interne udviklingsmuligheder i et af landets førende ingeniørvirksomheder
  • et stort tværfagligt netværk af kompetente kolleger at sparre med
  • en god pensionsordning og en tryg sundhedsforsikring
  • en sund kantineordning
  • aktive personaleforeninger og sociale arrangementer.

Interesseret?

Vi har kun behov for dit CV, men for at kunne beskytte dine persondata, kan du ikke sende det direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket her på siden, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.

Send dit CV til os snarest muligt, vi indkalder løbende til samtale og stopper processen, når den rette kollega er ansat.  

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen eller til AFRY som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Group Manager, Road & Sewage, Shahbaz Rasul på telefon + 45 20 52 49 47 eller [email protected].


AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 18.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi omkring 850 kollegaer, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi og arkitektur.

At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.

Databeskyttelseserklæring