Wonderware Intouch ingeniør med team-lead potentiale til AFRY i Herlev

  • Fuldtid
  • Afdeling: Automation, Electrical and Robotics Engineering
  • Contract Type: Permanent

Jobbeskrivelse

Tid til noget nyt? Så bliv en del af AFRY. Netop nu er vi på udkig efter en Wonderware Intouch ingeniør der sammen med os tør, vil og vover at hæve barren inden for advanced automation.

Hvem er AFRY?
AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 19.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi flere end 750 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.  
Vi har en fælles mission: at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund. Vores vision er Making Future, og det forpligter, så det batter.

Hvem er mine kommende kolleger?
Du slutter dig til vores team i Herlev Her arbejder vi med integration af industrielle automations- og produktionssystemer, og vi er specialister i industriel IT, el-konstruktion, procesdesign, QA og projektledelse. Vi er særligt stolte over at tilbyde vores kunder turnkey-projekter, hvor vi, udover komplet ingeniørarbejde, inkluderer leverance af udstyr, montering, installation, idriftsættelse, træning og dokumentation

Hvad er opgaven?
Du vil indgå i teams på diverse infrastruktur- og produktions-IT-projekter hos kunder primært i Storkøbenhavn.
Du vil få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for den nyeste teknologi og arbejde sammen med forskellige fagdiscipliner.
Konkret vil du arbejde med:

  • konsulentopgaver og projekter inden for forskellige brancher
  • design, programmering, kvalificering og idriftsættelse af automationsprojekter, hvor der kan indgå løsninger i Wonderwares Application Server, Allen-Bradley Factory Talk eller lignende
  • programmering i gængse script-sprog og SQL, m.m.
  • kombinerede proces- og automationsopgaver, så du arbejder struktureret og helhedsorienteret.

Til daglig arbejdes der i små enheder, hvilket giver fleksibilitet og mulighed for at præge virksomheden. Samtidig kan man trække på de ressourcer AFRY har som en stor organisation.
I AFRY vil du få en bred kontaktflade inden for klassisk automation, industriel IT, netværk og server. Dels til automationsspecialister inden for Sattline, 800xA, DeltaV, Siemens S7, iFix, Wonderware, samt Allen Bradley, og dels til kompetente og erfarne QA medarbejdere og procesingeniører, både internt og eksternt.

Kvalifikationer

Din profil
Vi har brug for at du er kvalitetsbevidst, overholder aftaler og leverer til tiden, samt at du forstår vigtigheden i at kommunikere med både kunder, kollegaer og leverandører. Arbejdet kræver en stor grad af selvstændighed men samtidig gode evner som projektmedarbejder i større sammenhænge.
Vi ser gerne, at:

  • du har min. 5 års erfaring med SCADA systemer, samt god forståelse for IT og netværk
  • du er erfaren på certificerings-niveau med flere af følgende teknologier: MS SQL Server, Wonderware InTouch/IAS/MES og/eller andet kendt SCADA produkt
  • du kan begå dig ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og i tale
  • du har en baggrund som ingeniør, datamatiker eller tilsvarende

Har du mod på team-lead rollen, nu eller på sigt, vil det være en fordel, men det ikke et krav.

Yderligere informationer

Hvorfor skal jeg vælge jer?
AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse. Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og det giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere hos os. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.

Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne. 
Af andre goder kan vi nævne:

  • internationale, interne udviklingsmuligheder
  • videreudvikling af dine kompetencer via løbende kurser og samarbejde på tværs
  • et godt arbejdsmiljø med tæt kollegialt samarbejde og en uformel omgangstone
  • konkurrencedygtig løn og fleksible arbejdsforhold
  • hjemmeopkobling, mobil og pc-ordning, flekstid, kantineordning samt pensions- og sundhedsordning
  • frihed under ansvar og en dialogbaseret ledelsesstil kendetegnet ved tillid, grundighed, videndeling samt et forretningsorienteret fokus.

Hvordan søger jeg jobbet?
Vi har kun behov for dit CV, men af hensyn til Persondataloven kan du ikke sende det direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.
Vi har ingen deadline men indsend dit CV snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale og fjerner annoncen, når vi har fundet den rette til teamet.

Hilsen fra dine (forhåbentlig) kommende kolleger.

Jeg har et par spørgsmål …
Så ring eller skriv til vores Section Manager, Kim Pedersen på [email protected] eller +45 81 88 23 38.

Hos AFRY går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en global og mangfoldig virksomhed, hvor vores forskelligheder er vores styrke. Bliv en del af AFRY og hjælp os med at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund.

Fortrolighedspolitik