El-ingeniør-/installatør/Maskinmester til projektering af el-installationer til AFRY i Herning

  • Fuldtid
  • Afdeling: Civil and Structural Engineering
  • Contract Type: Permanent

Jobbeskrivelse

Tid til noget nyt? Så bliv en del af AFRY. Netop nu er vi på udkig efter en dygtig El-ingeniør-, installatør eller maskinmester der sammen med os tør, vil og vover at hæve barren inden for el-installationer.

Hvem er AFRY?

AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med over 17.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi omkring 750 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.  

Vi har en fælles mission: at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund. Vores vision er Making Future, og det forpligter, så det batter.

Hvem er mine kommende kolleger?

Du slutter dig til vores el/CTS-team i Herning. Her udvikler og rådgiver vi om bygbare, bæredygtige løsninger til fremtidens generationer. Vi har mange års erfaring indenfor byggebranchen i Danmark, og vores viden spænder bredt over højhuse, bygherrerådgivning, fødevare- og medicinalindustrien og meget mere. På tværs af alle projekter er vores ambition at fremme bæredygtighed og digitalisering.

"Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved mit arbejde, er den daglige sparring, som ”flyver” hen over skrivebordene. Kollegaer er altid åbne for spørgsmål og ofte har nogen også noget med hjem fra byggepladsen som kan erfaringsdeles. Når man er mange dygtige kollegaer, hvis passion er El-installationer, så kommer dette naturligt til udtryk i det daglige, og det er noget som jeg syntes fungerer rigtig godt ved AFRY og EL-afdelingen. fortæller Fagprojektleder Martin Etler Nielsen.

Kvalifikationer

Hvad er opgaven?

Vi har behov for en selvstændig ingeniør, installatør eller maskinmester, der sammen med vores kunder og eksperter kan designe den helt rigtige og fremtidssikre løsning til et moderne industribyggeri, men som også har kendskab til alment byggeri. Du har typisk flere projekter kørende ad gangen, hvilket giver en hverdag med stor variation og du skal derfor trives i en kombination af selvstændige opgaver og samarbejde i et tværfagligt team.

Konkret har vi brug for din hjælp til at:

  • udarbejde projektering af el - herunder eltavler, lys- og kraftinstallationer, adgangskontrol mm.
  • sikre professionel rådgivning til kunder og samarbejdspartnere i forbindelse med valg af optimale løsninger
  • bistå med tilsyn på byggepladsen samt være i tæt samarbejde med nogle af landets førende entreprenører
  • bidrage med faglig styrke qua din erfaring fra bygge-eller rådgiverbranchen
  • medvirke til samarbejde og vidensdeling på tværs af fagområder, herunder at være en dygtig formidler af faglige viden både internt og eksternt.

Hvad skal jeg kunne i forvejen?

Vi forestiller os at du:

  • er uddannet maskinmester, svag - eller stærkstrømsingeniør eller el-installatør
  • har god erfaring inden for industribyggeri helst FOOD eller Pharma
  • er faglig stærk inden for projektering af El

Hvorfor skal jeg vælge jer?

AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse. Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og det giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere hos os. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.

Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne. 

Af andre goder kan vi nævne:

  • internationale, interne udviklingsmuligheder
  • en god pensionsordning
  • en tryg sundhedsforsikring
  • en fleksibel barselspolitik
  • en lækker kantineordning
  • aktive personaleforeninger
  • fleksible arbejdsforhold.

Yderligere informationer

Hvordan søger jeg jobbet?

Vi har kun behov for dit CV, men af hensyn til Persondataloven kan du ikke sende dit CV direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.

Ansøgningsfristen er 22 januar 2023 men vi indkalder løbende til samtale.

Jeg har et par spørgsmål …

Så ring til vores Section Manager Jan Roos på telefon +4520518073 eller mail [email protected]

Hos AFRY går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en global og mangfoldig virksomhed, hvor vores forskelligheder er vores styrke. Bliv en del af AFRY og hjælp os med at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund.

Fortrolighedspolitik