Rådgivende automations-/el-ingeniør til AFRY i Aarhus eller Kolding

  • Fuldtid
  • Afdeling: Automation, Electrical and Robotics Engineering
  • Contract Type: Permanent

Jobbeskrivelse

Tid til noget nyt? Så bliv en del af AFRY. Netop nu er vi på udkig efter en rådgivende automation/el-ingeniør der sammen med os tør, vil og vover at hæve barren inden for fremtidens fødevareindustri

Hvem er AFRY?

AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med over 17.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi omkring 750 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.  

Vi har en fælles mission: at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund. Vores vision er Making Future, og det forpligter, så det batter.

Hvem er mine kommende kolleger?

Du slutter dig til vores team i Aarhus eller Kolding. Vi er specialister i processer, automation af systemer og løsninger til fødevarer, drikkevarer og fødevareingredienser, både hvad angår håndtering af råvarer og færdige produkter. Vi leverer projekter og tjenester, der hjælper vores kunder med at øge produktiviteten, forbedre produktkvaliteten og reducere produktionsomkostningerne.

”I AFRY automation bliver du en del af et dygtigt, dynamisk team, som gør en dyd ud af at yde en forskel for de kunder, vi rådgiver. Vi keder os aldrig og udvikler os i kraft vores tværfaglige samarbejde med kollegaer i andre afdelinger” fortæller Ole Lomholt, Section Manager.

Kvalifikationer

Hvad er opgaven?

Vi har behov for en selvstændige ingeniør, der sammen med vores kunder og eksperter kan designe den helt rigtige og fremtidssikre løsning til en moderne produktionsvirksomhed.

Konkret har vi brug for din hjælp til at:

  • opbygge projektstrukturer både overfor kunder såvel som projektmedarbejdere og derigennem sikre et stærkt samarbejde.
  • designe og koordinere konceptprojekter, for-projekter og detailprojekter
  • være med til at sikre delprojektledelse der inkluderer tværfaglig mandskabsledelse. herunder ressourcer fra fag som automation, el, proces og digitalisering.
  • skabe motivation og fastholde fokus på kvalitet og mål. Herunder med blik for ressourcer, tid og økonomi
  • supportere salg og kontraktunderskrivning
  • sikre opfølgning af underleverandører og styring af de forskellige pakkeejere

Hvad skal jeg kunne i forvejen?

Vi forestiller os at:

  • du er en faglig stærk ingeniør eller lignende med erfaring fra projekter til mejeribranchen eller fødevareindustrien
  • du er vant til at rapportere internt med projektmedarbejdere, eksternt med kunder samt håndtere leverandører
  • du har erfaring fra Food eller Biotech industrien og forstår gerne de automationsprocesser og myndighedskrav, der indgår i projekterne
  • du har teknisk kendskab til teknologierne inden for el, automation, SCADA, MES og digitalisering

Hvorfor skal jeg vælge jer?

AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse. Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og det giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere hos os. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.

Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne. 

Af andre goder kan vi nævne:

  • internationale, interne udviklingsmuligheder
  • en god pensionsordning
  • en tryg sundhedsforsikring
  • en fleksibel barselspolitik
  • en lækker kantineordning
  • aktive personaleforeninger
  • fleksible arbejdsforhold.

Yderligere informationer

Hvordan søger jeg jobbet?

Vi har kun behov for dit CV, men af hensyn til Persondataloven kan du ikke sende dit CV direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.

Send dit CV hurtigst mulig, da vi ansætter løbende.

Hilsen fra dine (forhåbentlig) kommende kolleger.

Jeg har et par spørgsmål …

Så ring eller skriv til Team leder Lars Nielsen på telefon +45 28 71 74 63 eller [email protected]

Hos AFRY går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en global og mangfoldig virksomhed, hvor vores forskelligheder er vores styrke. Bliv en del af AFRY og hjælp os med at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund.

Fortrolighedspolitik