Procesingeniør til projektarbejde til AFRY i Kalundborg

  • Fuldtid
  • Afdeling: Automation, Electrical and Robotics Engineering
  • Contract Type: Permanent

Jobbeskrivelse

Tid til noget nyt? Så bliv en del af AFRY. Netop nu er vi på udkig efter en procesingeniør der sammen med os tør, vil og vover at hæve barren inden for Life Science.

Hvem er AFRY?

AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 19.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi flere end 750 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharma-industri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.  

Vi har en fælles mission: at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund. Vores vision er Making Future, og det forpligter, så det batter.

Hvem er mine kommende kolleger?

Du slutter dig til vores team i Kalundborg. Vi har ekspertise i vigtige discipliner inden for Life Science - proces, automation, El og instrumentering, industriel IT samt validering i henhold til GMP og GAMP. Sammen med vores kunder konstruerer vi effektive, sikre og miljøvenlige produktionsanlæg inden for Pharma og Biotech.

Kvalifikationer

Hvad er opgaven?

Konkret har vi brug for din hjælp til at:

  • analysere, designe og beregne procesanlæg
  • yde rådgivning og kvalitetssikring af Pharma og Biotech produktionssystemer, både som konsulent og i projekt-leverancer.
  • sikre et højt professionelt kommunikationsniveau både internt og eksternt i forhold til vores kunder og leverandører
  • indgå i projektarbejde - herunder projektering og idriftsættelse af Pharma og Biotech produktsystemer.

Hvad skal jeg kunne i forvejen?

  • du har en bred procesindsigt og kendskab til flydende medier, samt det udstyr og de processer der anvendes.
  • du har erfaring som Procesingeniør, gerne fra Pharma-, foodbranchen eller tilsvarende
  • du er uddannet kemiingeniør, maskinmester, maskiningeniør eller tilsvarende
  • du kan begå dig professionelt på dansk såvel som engelsk.

Hvorfor skal jeg vælge jer?

AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse. Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og det giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere hos os. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.

Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne. 

Af andre goder kan vi nævne:

  • internationale, interne udviklingsmuligheder
  • en god pensionsordning
  • en tryg sundhedsforsikring
  • en fleksibel barselspolitik
  • kantineordning
  • aktive personaleforeninger
  • fleksible arbejdsforhold.

Yderligere informationer

Hvordan søger jeg jobbet?

Af hensyn til Dataloven kan du ikke sende din ansøgning og dit cv direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at din ansøgning havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.

Vi har brug for flere kollegaer, så vi indkalder til samtale løbende.  

Hilsen fra dine (forhåbentlig) kommende kolleger.

Jeg har et par spørgsmål …

Så ring eller skriv til vores Market Area Manager, Jens Rasmussen på [email protected] eller mobil +4522105479

Hos AFRY går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en global og mangfoldig virksomhed, hvor vores forskelligheder er vores styrke. Bliv en del af AFRY og hjælp os med at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund.

Fortrolighedspolitik