Afdelingschef Bygherrerådgivning

  • Fuldtid
  • Afdeling: Civil and Structural Engineering
  • Contract Type: Permanent

Jobbeskrivelse

Skal du stå i spidsen for at opbygge vores nye forretningsenhed indenfor bygherrerådgivning? Og er du samtidig en leder med stor menneskelig indsigt, som ønsker at inspirere dem omkring dig? Så er du muligvis den Afdelingschef, som vi står og leder efter.

"Du vil opleve, at alle i AFRY byggeri vil være med til at understøtte og bidrage til at forretningsområdet bliver en succes og du vil indgå i et dedikeret ledelsesteam, som brænder for at udvikle og løfte vores samlede forretning” Fortæller Michael Vedel, Afdelingsdirektør for Consultancy

Velkommen til AFRY 
Du slutter dig til AFRY Byggeri, hvor du vil få +220 dedikerede kolleger, som sidder på kontorer i Aarhus, Herning og Herlev, og som yder ingeniørrådgivning indenfor byggeri og anlæg. I alt har AFRY-koncernen mere end 17.000 ansatte verden over, hvoraf ca. 700 medarbejdere sidder i AFRY Danmark på vores kontorer rundt omkring i landet. Her yder de rådgivning inden for byggeri, industri, transport, energi og design. Når du træder ind ad døren hos os, vil du straks opleve den uformelle stemning, det høje humør og gode kollegaskab, som gør vores arbejdsplads til et rigtigt rart sted at være. 

Om jobbet 
Som afdelingschef får du ansvaret for at opbygge og lede vores nye forretningsenhed indenfor bygherrerådgivning. Planen er en landsdækkende enhed, men i første omgang er fokusset primært på Hovedstaden og Sjælland. Du vil i din daglige ledelse have det overordnede ansvar, finansielt såvel som personalemæssigt i afdelingen. Her vil du aktivt bidrage til udviklingen af forretningsområdet, salgsmuligheder og den overordnede forretningsplan. Som afdelingschef vil du samarbejde på tværs af organisationen for at sikre det bedste resultat for både AFRY og vores kunder.

Helt konkret vil du have ansvar for:

  • Afdelingens samlede produktion – herunder pipeline, ordreindgang, projektstatus, projektøkonomi, KS og ressourcestyring m.m.
  • Personaleledelse – herunder ansættelser, MUS, 1:1, og øvrige HR forhold.
  • At støtte, inspirere og motivere medarbejderne, så trivsel og faglig/personlig udvikling sikres
  • Pleje og udbygning af relationer til relevante kunder og samarbejdspartnere samt opsøgende salg hos nye og eksisterende kunder, både inden for eget fagområde og tværfagligt
  • Udarbejdelse, opfølgning og overholdelse af budget for afdelingen
  • At sikre et godt fagligt sparringsmiljø i afdelingen
  • At bidrage til forretningsplanen for Design-enheden og ansvarlig for at strategiske tiltag/ændringer implementeres
  • Efter behov at varetage rollen som kundeansvarlig, projektansvarlig eller styregruppemedlem på relevante projekter
  • At sikre den nødvendige koordinering med projektlederne i forhold til planlægning og bemanding af ressourcer, så rette medarbejder til enhver tid sættes på rette opgave

Derudover er du villig til selv at være udførende Bygherrerådgivning og hands-on på projekterne

Kvalifikationer

Din profil 
For at lykkedes i jobbet er det vigtigt, at du har god menneskelig indsigt og har erfaring i forhold til at opbygge velfungerende teams og lede andre. Derudover har du evnen til at støtte og udvikle medarbejdere, træffe svære beslutninger og identificere nye forretningsmuligheder, både i og udenfor eget fagområde. 

 

Derudover har du: 

  • Erfaring med ledelse – herunder ansvar for såvel budget som salg
  • Minimum 6-7 års erfaring med Bygherrerådgivning
  • En udadvendt personlighed, hvor du evner at opbygge langvarige kunderelationer
  • Stærke kommunikative evner og har let ved at skabe relationer og tillid til andre med en høj personlig troværdighed.
  • En resultatorienteret tilgang til dit arbejde, hvor du med empati søger at få det bedste ud af dine medarbejdere
  • En relevant uddannelse som enten arkitekt, ingeniør, konstruktør eller lignende

Vi tilbyder 

Kan du se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde dig et spændende og udfordrende job i en succesfuld og jordnær virksomhed. Med vores værdier brave, devoted, teamplayer bestræber vi os hver dag på at skabe en stærk virksomhedskultur, der med projekterne og kunden i fokus, leverer de bedste løsninger. 

Medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi investerer gerne i din videre udvikling, fx i form af kurser. 

Mere konkret tilbyder vi: 

  • Fleksible arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau 
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring 
  • Kantineordning og en aktiv personaleforening med forskellige arrangementer. 
  • Kompetente kolleger, der har et rigtig godt sammenhold – ikke blot i teamet, men i hele AFRY. 

Yderligere informationer

 Interesseret? 

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi modtager af hensyn til dataloven ikke ansøgninger via mail, og det er derfor vigtigt, at du søger via linket på vores hjemmeside. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgningsfristen er den 15. juni og samtaler afholdes løbende. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør for Consultancy Michael Vedel på [email protected] eller på mobil +4524614734

AFRY is committed to creating an inclusive & diverse environment and we are actively looking for qualified candidates irrespective of gender, gender identity, sexual orientation, ethnicity, religion, disability, or age. You will be part of a global and diverse company where our differences are our strengths. Join us to accelerate the transition towards a sustainable society.

Fortrolighedspolitik