Landskabsarkitekt søges

  • Fuldtid
  • Afdeling: Architecture and Urban Planning
  • Contract Type: Permanent

Jobbeskrivelse

Gottlieb Paludan Architects er inde i en spændende udvikling og har skabt sig en stærk position på en række faglige områder. Vi har mange opgaver indenfor mobilitet, industri og klimatilpasning og har nu behov for at styrke vores landskabsfaglige kompetencer yderligere, på vores tegnestue i København.

Vi søger derfor en landskabsarkitekt der er helhedsorienteret, til projekter inden for energi, industri, forsyning og mobilitet.

Som landskabsarkitekt hos Gottlieb Paludan Architects bliver du en del af et stærkt fagligt miljø på cirka 130 medarbejdere i Danmark og Norge. Vores landskabsarkitekter arbejder med såvel planlægning som projektering og har udviklet specialer i både den store og lille skala, herunder landskab og udearealer knyttet til tekniske anlæg, infrastruktur, natur, sårbare landskaber samt byudvikling.

Vores team af 13 landskabsarkitekter i København udfører selvstændige landskabsopgaver, men arbejder lige så ofte sammen med vores arkitektkolleger. Vi arbejder hele tiden på at udvide vores virkefelt og bestræber os på at udvikle os bæredygtigt.

Vi forventer, at du har grundlæggende erfaring som landskabsarkitekt og hertil gerne erfaring med 3D projektering. Du arbejder selvstændigt og er interesseret i at tage ansvar - både for det enkelte projekt, den faglige udvikling af landskabsarbejdet på tegnestuen, det tværfaglige arbejde og for det gode arbejdsmiljø.

Kvalifikationer

  • Landskabsarkitekt fra KU eller Kgl. Akademi eller Landskabsingeniør fra Skovskolen
  • Erfaring som landskabsarkitekt - minimum tre års professionel erfaring
  • Projekteringserfaring
  • AutoCAD og gerne Adobe
  • Gerne erfaring med Revit og Civil3D
  • Professionelt engelsk og erfaring fra engelsksprogede projekter en fordel

VI TILBYDER

  • Højt ambitionsniveau og stærke kolleger
  • Stor kontaktflade til kolleger og samarbejdspartnere
  • Teamwork og tværfagligt arbejdsmiljø
  • Godt socialt miljø og mange fællesarrangementer
  • Udvikling og honorering af faglighed og specialer

    Yderligere informationer

    INTERESSERET?

    Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi modtager af hensyn til dataloven ikke ansøgninger via mail, og det er derfor vigtigt, at du søger via linket på vores hjemmeside. Alle henvendelser behandles fortroligt.

    SAMMEN SKABER VI SAMMENHÆNGSKRAFT

    Vi brænder for den arkitektur, der er med til at løse de store udfordringer, verden står over for. Arkitektur, der skaber bæredygtig udvikling, levende og mangfoldige byer, smukke og langtidsholdbare bygningsværker og gode rum og landskaber for alle. Helhedstænkning og samarbejde på tværs er vores svar på, hvordan vi bedst bidrager til et samfund, der fungerer i dag og i morgen.

    Vi interesserer os dybt for vores fag, for hinanden og for det gode samarbejde - og vi forventer det samme af fremtidige medarbejdere. Stemningen på tegnestuen er god, og vi er åbne og respektfulde overfor hinanden. Vi er gode til at dele viden og erfaringer og tøver ikke med at spørge om hjælp hos vore kolleger. Vi har travlt, men er gode til at fejre vores succeser.

    Fortrolighedspolitik